De kongelige
Forklarer særlig symbolsk betydning bag kronprins Christians navn

Kronprins Christian er i øjeblikket i gang med sin værnepligt ved Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne i Slagelse, og som traditionen foreskriver, har han fået tildelt et nyt navn under sin tjeneste.
Men i modsætning til mange af de andre værnepligtige, der får et navn baseret på deres hjemby, har kronprinsen ikke fået hverken Amalienborg eller Fredensborg.
I stedet har han fået navnet ‘Trekroner’ – og der er en helt særlig grund til dette valg. Presseofficer ved Gardehusarregimentet, Patrick Kjellerup, forklarer, at det var et bevidst valg ikke at give kronprinsen et alt for royalt klingende navn.
Er på lige fod med alle andre
“I Kronprinsens tilfælde ønskede Livkompagniet ikke et meget tydeligt royalt klingende navn – for netop at understrege, at han er værnepligtig på lige fod med alle de andre,” siger han.
Men ikke nok det med det, der gemmer sig også en anden særlig symbolik i navnet.
Presseofficeren kan nemlig også fortælle til BILLED-BLADET, at der også gemmer sig en anden særlig symbolsk betydning bag navnet.
Navnet ‘Trekroner’ symboliserer nemlig også, at kronprinsen er den tredje krone efter sin far kong Frederik og mor dronning Mary.
Kronprinsen kan se frem til tre måneder yderligere, som værnepligtig ved Gardehusarregimentet i Slagelse.
Også noget andet vakte opmærksomhed på billederne fra weekendens besøg – nemlig prins Vincent.
I kommentarsporet på Kongehusets opslag kommenterer flere, at han og Josephine er blevet høje.
“Prins Vincent skyder da i øvrigt godt i vejret efterhånden,“ bemærkede en af kongehusets mange følgere i kommentarfeltet. Og han var ikke den eneste, der studsede over prinsens højde.
“Hvor de dog vokser, ‘de små’,“ konstaterede en anden bruger, som tydeligvis har fulgt de kongelige tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine, tæt gennem årene.
Om prins Vincent bliver lige så høj som sin storebror, vil tiden vise, men for nu har han i hvert fald imponeret royale fans med sin hurtigt voksende skikkelse.
Du kan se billeder fra besøget herunder: