De kongelige
Retter kritik mod kronprins Christian: Det er ikke folkeligt
Der rettes nu kritik mod kronprins Christian.
I mandags var en stor dag i Kongehuset.
Her blev kronprinsen nemlig student og fik endelig sin hue på.
Billederne af den stolte nyudklækkede student er blevet delt i både medierne og på de sociale medier.
Men nu rettes der kritik mod den 18-årige kronprins.
Det skriver Ekstra Bladet ifølge Newsner.
Eksperten som bladet har talt med, påpeger at kronprinsen bør overveje sin dyre stil.
Hvis man tager et nærmere kig på kronprinsens tøj, ur og sko, var der nemlig tale om en pebret affære.
Uret som kronprinsen bar – et særligt Rolex – koster den nette sum af 84.700 kroner. Derudover bar kronprins Christian beige sneakers fra Lanvin til over 4000 kroner, samt en Prada-skjorte til knap 12.000.
“Når man gerne vil signalere folkelighed, men bliver afsløret i, at man ikke er det, så er det et problem. Hvis nogen var i tvivl om, hvorvidt den kongelige familie tilhører overklassen, så er det her med til at fjerne tvivlen,” lyder det fra kongehuskommentator Kim Bach til avisen.
Det var dog ikke kun kronprinsen som var iført dyre klæder. Også hos hans yngre søskende var mærker som Prada, Dulong, Dior, Valentino og Hérmes repræsenteret.
Tilfælles har mærkerne, at de er dyre.
Her bliver det påpeget, at man med så dyre mærker hurtigt lægger afstand til befolkningen, når man ifører sig så dyre mærker – der ikke er ‘allemandseje’.
Du kan se Kongehusets opslag fra da kronprins Christian blev student herunder: