Følg os her

De kongelige

Bekræfter: Vil ledsage kongeparret på særlig tur

Udgivet

d.

Frederik Og Mary Sommertogt
Foto: Kongehuset

Programmet i Baltikum vil for udenrigsministerens vedkommende både have et ceremonielt og et politisk spor. 

Traditionen tro ledsager udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kongeparret, når de 27.-29 januar rejser til Estland og Litauen på statsbesøg.

Udenrigsministerens program vil både indeholde en række ceremonielle markeringer og politiske drøftelser.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Snart 30 år siden tragedien: Harry vil lave dokumentar om prinsesse Diana

Med kongeparret vil Lars Løkke Rasmussen blandt andet deltage i den estiske statsbanket og overvære en kransenedlæggelse til ære for kommunismens ofre i Tallinn ved Monumentet for Frihedskrigen.

Udenrigsministeren vil også mødes med sine litauiske og estiske ministerkolleger og diskutere de aktuelle udenrigspolitiske udfordringer, herunder krigen i Ukraine og den transatlantiske relation. 

Ser frem til turen

"Jeg ser frem til at ledsage kongeparret til statsbesøget i Estland og Litauen, som er to lande, Danmark har en særlig relation til. Vi var blandt de første til at bakke op om deres selvstændighed, og med Ruslands brutale angrebskrig i Ukraine er truslen igen kommet ind på livet af balterne. Vi går forrest i støtten til Ukraine og står op for kampen for, at alle lande - store som små - kan leve i fred og frihed," siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Statsbesøget til Estland og Litauen kommer i forlængelse af statsbesøget til Letland i oktober 2025. Forholdet mellem Danmark og de tre lande er præget af fælles interesser, gensidig respekt og en fælles vision for et frit, sikkert og velstående Europa.

De kommende statsbesøg vil genbekræfte den lange og tætte relation mellem Danmark og Estland og Litauen, der ikke kun hviler på geografisk nærhed, men også på et stærkt værdifællesskab. Besøgene vil være med til at understrege det fælles europæiske engagement og den fortsatte støtte til Ukraine.

Onsdag rejser udenrigsministeren videre fra Litauen for at kunne deltage i EU's udenrigsministermøde torsdag i Bruxelles.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce