Altomkendte
Danskerne har talt: Her er hvad de forventer af kong Frederik
“Vores nye konge har medvind,” afslører ekspert.
Nytårsaften nærmer sig, og med den følger en af årets mest traditionsrige begivenheder – den royale nytårstale.
Men i år er der ekstra spænding i luften, for det er første gang kong Frederik 10. sætter sig til rette foran kameraet som Danmarks monark og adresserer nationen.
Mens danskerne tæller ned til klokken slår 18.00 den 31. december, er der gang i et anderledes nytårsritual.
Over hele landet bliver der spekuleret i, hvilke ord kongen vælger at bruge i sin debut på skærmen.
Det skriver BILLED-BLADET.
Et ordspil for hele nationen
Danske Spil har sat gang i en national gætteleg, hvor folk kan spille på, hvilke ord Frederik lader falde i sin første nytårstale.
Og listen over de mest populære gæt tegner allerede et interessant billede af, hvad danskerne tror, kongen vil lægge vægt på.
Top 5 lyder indtil videre på:
- Børsen
- Verden
- Institution/er
- Forpligtet
- Søens folk
Det er en farverig palet af ord, der både peger på nationale værdier og kongens mulige budskaber om fællesskab og ansvar.
Pingo er populær
Frederik har vind i sejlene hos befolkningen, og begejstringen for den nye konge ser kun ud til at vokse op til nytårsaften.
Oddssættere har bemærket en markant interesse for at gætte med på nytårstalens ordvalg.
“Det kan være svært at sammenligne med tidligere år, men vi synes faktisk også, at vi kan fornemme, at vores nye konge har medvind. Det virker i hvert fald til, at vores kunder også i år er glade for at gætte med på, hvilke ord, der vil blive nævnt i nytårstalen,” udtaler Peter Emmike Rasmussen, oddssætter hos Danske Spil.
Om det bliver børsen, forpligtelser eller søens folk, der får en plads i talen, må tiden vise. Én ting er dog så sikkert som amen i kirken, eller at James snubler over bjørnen i “90 års fødselsdagen” – når landets konge åbner munden nytårsaften, lytter hele Danmark.