Følg os her

De kongelige

Dronning Margrethe chokerer for rullende kameraer: Sagde hun lige det?

Udgivet

d.

Dronning Margrethe Dr
H.M. Dronning Margrethe i Kongelogen på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Foto: © Klaus Nedergaard

Majestæten kommer med en noget overraskende kommentar.

Dronning Margrethe er ikke kun kendt for sin udsøgte stil og vælartikulerede fremtoning – hun har også et glimt i øjet og kan overraske. Det blev tydeligt i det nyeste DR-program, ‘Dronning Margrethe & teatrets magi‘, hvor den 84-årige tidligere regent på humoristisk vis slap et bandeord ud.

Programmet, der går tæt på dronningens dybe kærlighed til scenekunst, inkluderer en samtale mellem hende og teaterchef Kasper Holten. Under en samtale om oplevelsen af at sidde i kongelogen og blive opslugt af følelserne under en forestilling, stødte dronningen med charme og kant:

”Har Deres Majestæt oplevet at sidde i kongelogen og blive berørt af følelserne under en opera, og hvordan har De det med det? Folk sidder jo og kigger på Dem,” spurgte Holten nysgerrigt.

LÆS OGSÅ  Var aldrig gået uden: Sådan reddede dronning Margrethe den ikoniske 'Matador'-scene

Med et smil og et grin svarede Dronning Margrethe: ”Det tror jeg ikke, at de gør. Eller jeg håber da, at de ser på scenen! For det er da for helvede der, de skal se.”

Det humoristiske og ligefremme svar viser en afslappet side af den tidligere dronning, der ikke er bange for at sige tingene, som de er.

Første møde med Det Kongelige Teater

For Dronning Margrethe går passionen for teater og scenekunst langt tilbage. Allerede som barn oplevede hun teaterets magi for første gang i 1948, da hun sammen med sine forældre, kong Frederik IX og dronning Ingrid, så August Bournonvilles ballet Napoli i Det Kongelige Teater. Den oplevelse satte dybe spor hos den dengang lille prinsesse og blev starten på en livslang interesse.

I Dronning Margrethe & teatrets magi fører den abdicerede regent seerne med bag kulisserne i teatret. Sammen med Kasper Holten deler hun sine tanker om, hvorfor scenekunsten har så stor betydning for hende. For Dronning Margrethe handler teater om at berøre sjælen og skabe en forbindelse mellem skuespillere og publikum.

LÆS OGSÅ  DR med fantastisk nyt: Seerfavorit vender tilbage

”Det er en kunstform, der går lige i hjertet. Det er det levende, det ægte, og det uforudsigelige, der gør det så unikt,” forklarer hun i programmet.

Dronning Margrethes mangeårige tilstedeværelse i teaterlivet har gjort hende til en skattet gæst i de danske kulturinstitutioner. Med sin smittende begejstring og evne til at formidle teaterets betydning minder hun os om, hvorfor kunsten stadig spiller en vigtig rolle i vores liv.

Programmet kan ses på DRTV. 

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce