Følg os her

De kongelige

Forud for genforening: William og Camilla med desperat advarsel til Charles

Forud for genforeningen med Harry og Meghan har dronning Camilla og prins William flere gange advaret kong Charles.

Udgivet

d.

Tiden er ved at løbe ud for den britiske monark. Mens 77-årige kong Charles kæmper sit livs sværeste kamp mod kræften, herjes hans faderhjerte af en anden dyb sorg: Den uendelige isfront mellem prins William og prins Harry. Nu har kongen truffet en drastisk beslutning, der skaber dyb splid bag paladsets lukkede døre.

Det britiske kongehus rystes endnu en gang af interne spændinger. Det amerikanske medie Examiner har haft kontakt til en central kilde tæt på hoffet, og herfra lyder det, at kong Charles er blevet ekstremt følelsesladet, når talen falder på hans to sønner.

Hvor kongen tidligere forsøgte at acceptere, at gemytterne mellems brødrene var for ophedede til en forsoning, har piben nu fået en helt anden lyd. Kongen føler, at han som familiens overhoved er nødt til at gribe ind, før det er for sent. Som kilden tørt konstaterer:

"Alt for meget tid er allerede gået tabt."

LÆS OGSÅ  Dronning Camillas søn bryder tavsheden: Har ikke været nemt for Harry og William

Den længe ventede åbning i den fastlåste konflikt kan opstå i den nærmeste fremtid. Ifølge oplysninger fra BBC News planlægger prins Harry nemlig at rejse til sit gamle hjemland i næste måned.

Med i flyet fra Californien er hustruen Meghan Markle og parrets to børn, syvårige prins Archie og femårige prinsesse Lilibet.

En helt særlig mulighed

Dette sjældne visit i det britiske åbner op for, at de to stridende brødre for første gang i lang tid kan stå ansigt til ansigt og få talt ud. Kong Charles ser dette som en absolut deadline, forklarer kilden:

"I Charles' øjne repræsenterer juli den bedste mulighed, de sandsynligvis får, og han ønsker ikke, at den går til spilde"

Kongen er fuldstændig afklaret med, at det kan blive en både akavet og ekstremt ubehagelig seance, men han føler, at det er nu eller aldrig, hvis familien skal reddes.

Kongens store forsoningsplan vækker dog alt andet end begejstring hos hans nærmeste støtter i London. Kronprins William er efter sigende raser over sin fars blødsødenhed og konstante forsøg på at bygge bro til broderen, der har vendt kongefamilien ryggen.

Forholdet er så ødelagt, at William har opgivet alt håb.

"Hvad ham angår, er der intet håb for Harry."

Prins William står ikke alene med sin dybe frustration. Han har fundet en uventet allieret i sin 78-årige stedmor, dronning Camilla. Hun har på ingen måde lyst til at byde Harry og Meghan velkommen tilbage i varmen.

Både William og dronningen betragter kongens mæglingsforsøg som decideret naivt og farligt, og de har forsøgt at tale monarken til fornuft.

"De har begge advaret Charles utallige gange om, at han styrer direkte mod en katastrofe, og at man ikke kan stole på Harry og Meghan."

Trods den massive modstand fra både sin hustru og sin ældste søn og tronarving, nægter den kræftramte konge at bøje sig.

Charles har sat foden tungt ned. For ham overskygger frygten for et permanent splittet eftermæle alt andet. Han har nået et punkt, hvor han er overbevist om, at den åbne krig i familien skader det britiske monarki langt mere, end et potentielt iskoldt og nervepirrende familiemøde nogensinde vil kunne gøre.

Om det lykkes den syge konge at tvinge sine sønner til forsoning, vil vise sig, når kalenderen slår over til juli.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce