De kongelige
Frederik og Mary vækker opsigt i udlandet: Er på forsiden alle steder

Vores danske kongepar vækker opsigt i udlandet.
I går eftermiddags udsendte Kongehuset en pressemeddelelse.
Her lød det, at der venter en særlig udfasning og ændring.
Med tronskiftet i januar 2024 indledte Kongehuset en markant ændring for de danske virksomheder, der har båret titlen som kongelige hofleverandører. Traditionen, hvor udvalgte virksomheder kunne anvende prædikatet “Kongelig Hofleverandør” og inkludere den kongelige krone i deres branding, står nu over for en gradvis afvikling.
Historisk set blev titlen givet til virksomheder, der arbejdede tæt sammen med Kongehuset, men gennem tiden kom den også til at omfatte virksomheder, der udviste samfundsansvar og høj kvalitet – også selvom de ikke leverede til hoffet.
Ifølge Kongehuset er prædikatet derfor blevet mindre relevant, da det kun er ganske få af de nuværende hofleverandører, der leverer varer eller tjenester regelmæssigt. Prædikatet giver dermed ikke længere et præcist billede af Kongehusets relation til erhvervslivet.
Derfor vil det nu ikke længere være lovligt at bruge prædikatet, efter den 31. december 2029.
Denne beslutning har ifølge BILLED-BLADET vakt opsigt i udlandet. Kong Frederik og dronning Mary er nemlig nu havnet på mediernes forsider i både Australien, Norge og Sverige.
Selvom denne æra afsluttes, vil Kongehuset fortsat støtte danske virksomheder, men i en ny form. Fremover vil Kongehusets støtte til erhvervslivet ske via virksomhedsbesøg, erhvervsfremstød i udlandet og deltagelse i konferencer, hvor de kongelige kan skabe bredere kontakt på tværs af forskellige brancher.