Følg os her

De kongelige

Grev Nikolai og Benedikte satser stort: Afslører nyt om fremtiden

Udgivet

d.

Benedikte Thoustrup

Efter modeuge og medieopmærksomhed afslører grev Nikolai nyt.

Grev Nikolai har igen slået rødder i Australien, og denne gang er det ikke blot for et kort studieophold.

Den unge greve, som tidligere har gjort sig bemærket i modeverdenen, løfter nu sløret for nye professionelle skridt Down Under.

LÆS OGSÅ  Speciel hyldest til prins Henrik: Grev Nikolai viser særlig gestus

Sammen med kæresten Benedikte Thoustrup er han vendt tilbage til Sydney, hvor parret tidligere har boet under deres udvekslingsophold fra Copenhagen Business School. Og de har langt fra holdt sig i baggrunden. Under den netop overståede Sydney Fashion Week tiltrak de sig opmærksomhed ved flere shows – ikke mindst som modeller.

Men det er ikke kun catwalken, der trækker i greven.

I forbindelse med modeugen bekræftede Nikolai over for det australske medie The Daily Telegraph, at han har fået job i storbyen. Hvad jobbet præcist indebærer, ønskede han dog ikke at uddybe på daværende tidspunkt.

Efterfølgende har BILLED-BLADET dog fået lidt mere information om det nye job.

Grev Nikolais agentur har bekræftet, at han er ansat i Sydney i en stilling, som passer til hans uddannelse: en cand.merc. i Business Administration and Sales Management.

I en skriftlig udtalelse til ugebladet lyder det: "Grev Nikolai bekræfter, at han har et job i Sydney, som er relevant for hans uddannelsesbaggrund som MSc i Business Administration and Sales Management (cand.merc)."

Også Benedikte har skiftet spor.

Hun meddelte i april, at hun har trukket sig fra familievirksomheden BéneSoie, der sælger håraccessories.

Årsagen? Et fuldtidsjob i en større international virksomhed.

Dermed tegner der sig et klart billede: Parret satser nu på en seriøs tilværelse i Australien.

Annonce