Følg os her

De kongelige

Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup mødte hinanden på Herlufsholm: Sådan begyndte deres kærlighedshistorie

Udgivet

d.

Clash De Cartier Prins Nikolai
Foto: Karin Törnblom/TT/Ritzau Scanpix

I nyt interview løfter grev Nikolai og Benedikte sløret for, hvordan deres forhold begyndte.

Når kærlighed spirer mellem venner, kan det ofte føre til noget helt særligt.

Det er i hvert fald tilfældet for grev Nikolai og Benedikte Thoustrup, som i et interview med ELLE åbner op om deres forhold og dets begyndelse – en historie, der starter på de gamle gange på Herlufsholm Kostskole.

LÆS OGSÅ  Er prins Harrys bog til at stole på? Her nævner han tre modsætninger

Begge begyndte de deres gymnasietid på den traditionsrige skole nær Næstved – Nikolai i 2014 og Benedikte året efter.

I begyndelsen var de bare gode venner, fortæller parret. Venskabet udviklede sig stille og roligt, indtil følelserne en dag begyndte at forandre sig.

"Der gik faktisk to år, hvor vi bare hang ud som klassekammerater og venner, men så skete der alligevel et eller andet," fortæller grev Nikolai i interviewet. Det "noget" skulle vise sig at blive starten på et langvarigt og kærligt forhold.

Benedikte fortæller, at hun selvfølgelig kendte til Nikolai, før hun begyndte på Herlufsholm – men det særlige bånd, som opstår mellem kostskoleelever, fjernede hurtigt de forestillinger, hun måtte have haft om ham.

Vendepunktet

Et vendepunkt blev en studietur i 2.g, hvor deres samtaler blev dybere og mere personlige. Kort efter fandt deres første "rigtige" date sted – og det var langt fra glamourøst, men på rigtig Herlufholm-manér.

En tur til den lokale 7-Eleven i Næstved markerede starten på noget mere.

"En sodavand på tanken, så var jeg solgt," siger Benedikte med et smil.

Tankstationen spiller stadig en særlig rolle i parrets kærlighedshistorie.

"Det kunne godt være, at vi skulle tilbage til tankstationen og dele en sodavand på vores tiårsdag," foreslår Nikolai – en sød og symbolsk gestus, der vidner om, hvor det hele begyndte.

Annonce