Følg os her

De kongelige

Ingen fest til 290.000 kroner i hovedstaden: Prinsesse Isabellas fejring bliver helt anderledes

Udgivet

d.

Civil2025 hkh prinsesse isabella 01 0164 1 downjpg steenevald2
Foto: Steen Evald, Kongehuset ©

I modsætning til Århus kommune der har brugt over en kvart million på fejringen af prinsesse Isabella og sørget for en både eksklusiv og personlig gave til prinsessen, gør hovedstaden det anderledes.

Når prinsesse Isabella den 21. april officielt træder ind i de voksnes rækker med sin 18-års fødselsdag, bliver det fejret med pomp og pragt – i hvert fald visse steder i landet.

Men mens Aarhus Kommune har valgt at markere den kongelige milepæl med stil, har hovedstaden valgt at sætte foden ned og gå med 'en noget mere afdæmpet tilgang'.

LÆS OGSÅ  Kongelige medarbejderes kælenavn til prins Harry: Inspireret af kultfigur

Dyr og personlig gave fra Århus kommune

Under den første fejring i Aarhus den 11. april blev der ikke sparet på noget. Kommunen havde nemlig afsat næsten 290.000 kroner til festlighederne, herunder en personlig gave i form af et specialdesignet armbånd til en værdi af 10.000 kroner.

Armbåndet, fremstillet i 14 karat guld, var skabt af smykkedesigner Trine Wilkens og symboliserede balancen mellem tradition og moderne design.

Men når fejringen rykker til København tirsdag den 15. april, bliver det uden ekstra forkælelse fra kommunens side. Københavns Kommune har nemlig meldt klart ud: Der kommer ingen gave til prinsesse Isabella. I en mail til Ekstra Bladet oplyser Økonomiforvaltningen:

"Københavns Kommune giver ikke en gave til prinsesse Isabella på hendes 18-års fødselsdag, men vi flager på dagen d. 21. april."

I stedet for dyre gaver byder København på kulturelle oplevelser.

Over 1.000 unge fra hele landet har fået billetter til en særlig fødselsdagsforestilling på Det Kongelige Teater.

Her vil både klassiske og moderne kunstformer danne rammen for en festlig aften, hvor hele den kongelige familie ventes at være til stede.

Hvor Aarhus har tradition for at gå all-in, viser København sig som byen, der holder igen – med begge ben på jorden og lommerne i ro.



Annonce