De kongelige
Meghan har fået nok: Gider ikke mere af Harrys familie-fnidder
Nu har Meghan fået nok!
Efter endnu en anspændt tur til Storbritannien har hertuginden af Sussex tilsyneladende fået nok. Nu kræver hun, at prins Harry lægger fortidens stridigheder bag sig og i stedet retter blikket mod deres fælles fremtid i USA – og ikke mindst hendes spirende tv-succes.
Selvom Meghan og Harry for længst har smækket med døren til det britiske kongehus, fylder fortidens drama tilsyneladende stadig alt for meget i hjemmet i Californien. Nu har hertuginden angiveligt fået nok. Ifølge en kilde er hun simpelthen kørt træt i, at hverdagen hele tiden skal handle om Harrys evige kampe med sin engelske familie.
Efter hertugparrets seneste besøg på britisk jord, har piben fået en helt anden lyd hjemme i privaten. Hertuginden mener nemlig, at hun i den grad har spillet rollen som den støttende hustru til perfektion, men nu er det tid til at vende bladet.
"Meghan føler, hun har gjort sit for at hjælpe ham. Hun tog med til England, holdt lav profil og overholdt alle reglerne, fordi hun vidste, hvor vigtig turen var," lyder det fra en kilde.
Sådan skriver Express.com.
Karrieren i første række
Med kalenderen fuld af nye, spændende projekter hjemme i solrige Californien, insisterer hertuginden nu på et markant sporskifte i ægteskabet. Den opslidende fejde med svigerfamilien over Atlanten skal lægges på hylden, så der i stedet kan skabes ro omkring hendes egne ambitioner og forretningseventyr.
Det handler slet og ret om, at fokusset skal flyttes fra Harrys fortid til Meghans fremtid.
"Men nu, hvor de er hjemme igen, siger hun, at det er på tide at glemme de kongelige og i stedet lægge energien i det liv, de er ved at bygge op i Amerika – hvilket i virkeligheden betyder at fokusere på hende og hendes brand," forklarer kilden.
At hertuginden i øjeblikket rider på en bølge af professionel medvind, spiller utvivlsomt en stor rolle i hendes kontante udmelding. Med en fornem Emmy-nominering i bagagen er selvtilliden helt i top, og det giver hende for alvor blod på tanden til at lade sine egne drømme få førsteprioritet for en stund – noget, som kilden omkring parret beskriver som værende yderst rimeligt.
Ifølge kilden insisterer hertuginden på, at hendes egne behov nu skal i første række, så hendes store chancer i USA ikke går tabt.
"Hun oplever stor fremgang i Australien, og hendes tv-program er naturligvis blevet nomineret til en Emmy, hvilket er enormt, og hun har ingen intentioner om at forspilde den mulighed," lyder det afslutningsvist fra kilden.

