De kongelige
Meghan med sjældent opslag: Deler billede af Lilibet

Det er sjældent at Meghan deler billeder af børnene, men nu har hun delt et billede af datteren.
Den 1. januar vendte Meghan tilbage på Instagram efter flere års fravær.
Siden har hun postet flere opslag, nogle personlige og andre hvor hun promoverer sit nye program ‘With love – Meghan’ på Netflix.
Det er yderst sjældent at Meghan deler billeder af børnene, Lilibet og Archie. Men forleden gjorde Meghan en undtagelse og postede et billede af prins Harry og datteren sammen.
Det skete i forbindelse med kvindernes internationale kampdag.
“Vi hylder de stærke kvinder omkring os og de piger med drømme, der vil blive kvinder med visioner. Vi sender også en tak til dem, der løfter os op hver dag,” skriver Meghan til opslaget, som indeholder en række billeder af både hende selv med sin egen mor, samt billeder af Meghan og prins Harry og prins Harry sammen med Lilibet.
Du kan se billederne herunder:
Artiklen fortsætter efter opslaget..
Meghans nye program har netop haft premiere på Netflix. Programmet har dog langt fra fået en udelukkende varm modtagelse.
Blandt andet har den britiske avis ‘The Independent‘ givet serien én ud af fem stjerner og kritiserer programmet for at være “anstrengende” at se. Ifølge avisen virker det som om, at besøg hos hertuginden og hendes familie i Montecito, Californien, ville føles som en marathon, hvor man har brug for flere timers pause.
En anden britisk avis, The Guardian, kommer også med sin mening om programmet, som de blandt andet mener mangler humor og selvbevidsthed. De beskriver Meghan som “tonedøv” i sin tilgang til livet, og at hendes forsøg på at gøre simple ting som at lave stearinlys eller arrangere blomster bliver kedelige og svære at relatere til.