De kongelige
Nægtede i årevis at være i samme lokale som Sarah Ferguson
Hun blev udstødt, ydmyget og forvist fra slottet, men Sarah Ferguson har aldrig stoppet kampen for at blive taget alvorligt igen. Nu fortæller venner, hvordan hertuginden trodsede både skandaler og kongelig kulde.
Da Sarah Ferguson i 1996, blev skilt fra prins Andrew, troede mange, at det var enden på hendes royale liv.
Men selv efter utroskabsskandalen og de berygtede billeder fra St. Tropez, nægtede den rødhårede hertuginde, at forsvinde fra rampelyset.
Ifølge venner, blev det dog et liv i kulde for især et medlem af den britiske kongefamilie, der aldrig ville se hende igen.
Prins Philip, tilgav hende aldrig og nægtede i årevis at være i samme lokale som sin tidligere svigerdatter.
Det skriver SE OG HØR
Kampen for respekt
Alligevel blev Sarah Ferguson i kongehusets periferi. Hun fortsatte med at støtte sin eksmand, prins Andrew, og var ofte gæst ved familiens arrangementer, men altid på kanten.
"Hun var persona non grata, men nægtede at lade sig knække. Det er hendes helt særlige styrke," fortæller en kilde tæt på familien til Daily Record.
Selv i dag, hvor gamle skandaler igen bliver trukket frem, forsøger Fergie at holde hovedet højt.
Hun har flere gange udtalt, at hun ikke bærer nag, men tværtimod føler taknemmelighed over, at hun stadig har et bånd til sine døtre, prinsesserne Beatrice og Eugenie, og til det liv, hun engang var en del af.
"Jeg har lavet fejl, men jeg har også lært at rejse mig igen. Jeg har lært at stå alene," har hun tidligere sagt.
Efter årtier med skandaler, udskamning og tabte alliancer står Sarah Ferguson nu tilbage, som et symbol på overlevelse i et kongehus, der sjældent tilgiver.

