Følg os her

De kongelige

Overraskende træk fra Meghan: Vil forsones med Kate

Udgivet

d.

Harry Og Meghan
Foto: Lorna Roberts/ Shutterstock.com

Efter år med kulde mellem Kate Middleton og Meghan Markle, ser der nu ud til at ske noget overraskende i det royale drama.

Meghan Markle ønsker nemlig at tage det første skridt mod forsoning med sin svigerinde, Kate Middleton, inden hun sammen med prins Harry vender tilbage til Storbritannien – for første gang siden 2022.

Ifølge kilder, der taler med Radar Online, har hertuginden af Sussex bedt sit team tage kontakt til prinsessen af Wales for at arrangere en privat samtale. Håbet er at få en roligere tone i familien, især mellem Harry og prins William, hvis forhold længe har været anspændt.

LÆS OGSÅ  Vildt beløb: Så dyrt var Kongeparrets besøg

En kilde fortæller, at “Meghan har bedt sine folk om at tage kontakt til Kate og arrangere en samtale. Hun håber, det kan blive det første skridt mod en forsoning.”

Det skriver Geotv.

Ifølge kongelig kommentator Richard Eden er initiativet en del af det, han beskriver som Meghans “Project Thaw” – et forsøg på at bløde den iskolde relation op mellem hertugparret og resten af kongefamilien.

Planlægger besøg i Storbritannien

Som Eden udtrykker det: “Det kaldes ‘Project Thaw’, fordi målet er at ‘tø op’ i forholdet mellem hertugparret og resten af kongefamilien samt de britiske borgere.”

Baggrunden for det uventede tiltag skulle være, at Meghan og Harry planlægger et besøg til Storbritannien, trods tidligere rygter om, at hun havde svoret aldrig at vende tilbage.

En insider fortæller, at turen til England næsten er fastlagt, og at den sandsynligvis finder sted inden jul. Samme kilde afslører, at Meghan er både spændt og bekymret over, hvordan offentligheden vil tage imod hende.

Hun ved ifølge kilden, at alle øjne vil være rettet mod hende, så snart hun sætter foden på britisk jord. Derfor ønsker hun at være på forkant med historien – og en offentlig forsoning med Kate kan være nøglen til at vinde folkets sympati igen.

Kilden tilføjer, at Meghan håber, at hvis folk ser hende gøre en oprigtig indsats for at hele gamle sår, og Kate samtidig viser åbenhed, kan det “bløde stemningen op” omkring hertuginden, der i de senere år har haft et anstrengt forhold til både kongehuset og den britiske befolkning.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce