De kongelige
Prins Harrys hjerteskærende ord : “Det knuser mit hjerte”

Det var en særlig dag for Prins Harry, da han vendte tilbage til det sted, hvor Prinsesse Diana skrev historie.
Det var en følelsesladet tur, da Prins Harry for nylig besøgte Angola – nøjagtig 28 år efter, at hans mor, prinsesse Diana, satte verdens fokus på faren ved landminer samme sted.
Dengang gik Diana ikonisk gennem et minefelt iført sikkerhedsudstyr, og hendes indsats blev et vigtigt symbol på kampen mod de skjulte trusler, der stadig plager mange krigsramte områder.
Nu træder prins Harry i hendes fodspor – ikke kun som hendes søn, men også i sin rolle som protektor for HALO Trust, en organisation dedikeret til at rydde landminer og støtte de lokalsamfund, der lever med frygten tæt på.
I forbindelse med sit besøg i Angola valgte prinsen at dele sine tanker – og hans ord rører langt ind i hjertet.
"Som en far til små børn knuser det mit hjerte at se uskyldige børn, der stadig bor og leger ved siden af minefelter", udtaler prinsen ifølge Hello!.
Han fortsætter med en appel om ansvar:
"Vi har alle en pligt til at beskytte børn og fremtidige generationer mod krigens skader, både nuværende og tidligere".
Prins Harrys rejse til Angola blev gennemført uden hans hustru, Meghan, men det var tydeligt, at det var en mission, der betød noget helt særligt for ham.
Med besøget sætter han ikke blot fokus på et fortsat globalt problem – han hædrer også arven fra sin mor på smukkeste vis.
Prins Harrys ord og handlinger vidner om et dybtfølt engagement, der går langt ud over royale pligter.