Følg os her

De kongelige

Prins William sætter grænser: Camilla får aldrig denne plads i børnenes liv

Udgivet

d.

William Kate Camilla Charles
Foto: Lorna Roberts/ Shutterstock

2024 har været et år fyldt med udfordringer for det britiske kongehus.

Kong Charles‘ kræftdiagnose vendte op og ned på hverdagen for både ham og dronning Camilla. Men trods sygdom og bekymringer har parret fortsat deres royale pligter med værdighed og styrke. Mens Charles kæmper mod sygdommen, har Camilla taget føringen og vist, at hun er mere end klar til sin rolle som dronning.

Camillas første år som dronning har været alt andet end, hvad hun forventede. Hvad der begyndte med håb og optimisme, blev hurtigt en kamp mod kongens sygdom. Men Camilla lod sig ikke slå ud. Hun trådte til og repræsenterede både sig selv og sin mand ved utallige officielle arrangementer.

LÆS OGSÅ  Søde detaljer: Sådan gik det altid galt, når prins William ville imponere Kate

Engang var Camilla en af de mindst populære royale, mest på grund af affæren med Charles, mens han stadig var gift med prinsesse Diana. I dag er situationen en helt anden. Offentligheden og eksperter roser hendes indsats og den måde, hun har håndteret sin nye rolle på.

Selvom Camilla har travlt med royale pligter, finder hun stadig tid til det, der betyder mest for hende: Familien.

Dronningen har to børn fra sit tidligere ægteskab med Andrew Parker Bowles – sønnen Tom Parker Bowles og datteren Laura Lopes. Sammen har de givet hende fem børnebørn: Teenagerne Lola, Freddy, Eliza samt tvillingerne Louis og Gus.

Camilla deler et nært bånd med sine børnebørn. I et interview med Vogue i 2022 afslørede hun, at hun og barnebarnet Lola spiller Wordle sammen hver dag.
“Hun sender mig en besked: ‘Jeg klarede det på tre,’ og jeg svarer: ‘Beklager, jeg gjorde det på to i dag.’ Det er meget tilfredsstillende, når spillet fortæller dig, hvor genial du er!” Sagde hun med et smil.

Camilla har altid elsket at passe sine børnebørn, og da de var yngre, brugte de mange timer på leg i haven. Men tiden går, og børnene vokser op. Det har givet Camilla en erkendelse, som rammer mange bedstemødre:

“Du ved, det dejlige ved at være bedstemor er, at du kan forkæle dem indimellem, give dem de ting, deres forældre forbyder dem,” fortalte hun til Vogue. “Pigerne begynder at interessere sig for tøj og makeup, og det er lidt skræmmende at se dem med nye smykker, meget makeup og sjove hårfarver.”

Er ikke bedstemor

Udover sine egne børnebørn er Camilla også en del af prins William og prinsesse Kates børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis’ liv.

Men selvom hun er en stor del er deres liv, så har prins William slået fast, at Camilla ikke ses som ‘sted-bedstemor’.

Selvom Camilla teknisk set er stedbedstemor til George, Charlotte og Louis, har prins William nemlig tydeligt gjort det klart, at hun ikke skal ses som en egentlig stedbedstemor for hans børn.

“William har gjort det tydeligt, at Camilla er hans fars hustru, men ikke en stedbedstemor for hans børn,” skriver Angela Levin i sin bog Camilla: From Outcast to Queen Consort.

Camilla har derfor valgt ikke at involvere sig for meget i børnenes liv, især da Kate Middletons forældre, Carole og Michael Middleton, allerede spiller en stor rolle som bedsteforældre.

Forfatter Robert Hardman, der har skrevet The Making of a King: King Charles III, forklarer, at Camilla er meget bevidst om sine grænser:

“Hun ville aldrig trænge sig på i kongens forhold til hans børnebørn. Hun vil ikke presse sig på. Hun er stadig meget opmærksom på at bevare sin egen familie,” siger Hardman.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce