Følg os her

De kongelige

Prinsesse Kate deler private detaljer om kræftforløbet: Fik særlig besked af lægerne

Nu fortæller Kate om den særlige besked fra lægerne under hendes kræftforløb.

Udgivet

d.

Foto: IMAGO / Avalon.red

Efter et opslidende sygdomsforløb deler den britiske prinsesse nu ærlige tanker om vejen tilbage til livet. Særligt én besked fra hospitalets læger satte sig fast hos den kongelige mor til tre.

Det sendte chokbølger gennem hele verden, da prinsessen af Wales i marts 2024 fortalte offentligheden, at hun var blevet ramt af kræft. Selvom hun aldrig har afsløret, hvilken form for kræft der var tale om, oplyste hun dengang, at lægerne havde rådet hende til at påbegynde et forløb med forebyggende kemoterapi.

LÆS OGSÅ  Voldsomme billeder afslører: Marius Borg Høiby gjorde det i kronprinsparrets hjem

Efter flere måneders behandling kunne hun i september samme år meddele, at kemoterapien var afsluttet, og i januar 2025 kom den glædelige melding om, at hun atter var kræftfri.

Nu lukker prinsesse Kate op for, hvordan den svære tid påvirkede hende, og hvordan hun fandt styrken til at rejse sig igen. Det sker i den nyeste udgave af magasinet Country Life, hvor hendes ægtemand, prins William, har fået lov til at agere gæsteredaktør.

I en samtale med forfatteren Robert Macfarlane i bladet mindes prinsessen en vigtig samtale med lægerne under sit sygdomsforløb, hvor hun blev forberedt på, at vejen mod bedring ikke bare ville gå lige ud ad landevejen, men ville kræve tålmodighed og byde på både opture og nedture.

"Sådan er det også i naturen. Den viser os, at perioder med hvile, refleksion og fornyelse er lige så vigtige som øjeblikke med vækst." siger Kate ifølge Good Morning America.

Fandt sit eget fristed uden krav

Netop naturens skiftende rytmer blev en afgørende støtte for den britiske tronarvings hustru, mens hun kæmpede for at genvinde kræfterne. For prinsessen er der ingen tvivl om, at der er en tæt sammenhæng mellem hendes egen helbredelse og de mange timer under åben himmel.

Tiden i det fri har givet hende en dybere kontakt til både krop, sind og sjæl, og efter selv at have mærket alvorlig sygdom på egen krop er det blevet en mærkesag for hende, at man ser på hele mennesket under et sygdomsforløb. For selvom kroppen bliver sat på en hård fysisk prøve, rummer vi alle sammen en dybere, indre side, som også skal tages hånd om.

"Jeg tror, det skyldes, at naturen tilbyder noget unikt" siger Kate.

"Den kræver ikke noget af os. Den dømmer os ikke og forventer ikke, at vi præsterer. Den tillader os blot at være til. Den har virkelig været mit fristed og et sted, jeg instinktivt har haft lyst til at søge hen." lyder det fra Kate.

De små ting gør forskellen

Det er ikke første gang siden raskmeldingen, at prinsessen fremhæver naturens helende kræfter. Allerede i maj delte parret en videoserie i fire afsnit med titlen Mother Nature på deres officielle YouTube-kanal, som i omtalen blev beskrevet som hendes dybt personlige og kreative tanker om, hvordan det grønne har hjulpet hende gennem krisen.

I det nye magasininterview omtaler hun desuden naturen som en stille læremester, der giver hende håb. Hun hæfter sig ved, at naturen viser os, at vi aldrig står helt alene, uanset hvilke prøvelser tilværelsen byder på, men at vi derimod hænger sammen med noget, der er større end os selv.

"Naturen minder os om, at forandring er uundgåelig. Vi kan måske ikke opnå vished eller kontrollere ethvert udfald, men vi kan gøre de små ting, og de små ting løber op og gør faktisk en forskel, hvis vi plejer det, der er omkring os, og bevarer troen." siger Kate.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce