De kongelige
Rygter om kronprins Christian og prinsesse Isabella spreder sig i udlandet: Passer det?
Dronning Mary ønsker ikke, at historien gentager sig med hendes børn
Dronning Mary har gennem årene lagt stor vægt på at opdrage sine børn med stærke familieværdier og sammenhold.
Men selv med de bedste intentioner kan man ikke kontrollere alt – især ikke rygterne.
Nu svirrer påstandene om, at der skulle være spændinger mellem kronprins Christian og prinsesse Isabella.
Og det rammer den ellers så stærke dronning dybt.
Ifølge det australske ugeblad 'Woman’s Day' skulle der være en form for rivalisering i gang mellem de to royale søskende.
Bladet hævder, at Isabella, som netop er fyldt 18, nyder at være i rampelyset – og at det skulle skygge for storebroren, kronprins Christian. En unavngiven kilde i bladet påstår endda, at dronning Mary skulle være “skuffet” over, at kong Frederik ikke har grebet ind i den såkaldte strid.
"Mere end noget andet ønsker Mary, at Isabella skal være Christians største støtte", lyder det fra kilden, der også sammenligner situationen med den tidligere offentlig kendte spænding mellem Frederik og prins Joachim.
Men hvor rygterne i udlandet tager fart, lyder der en helt anden fortælling herhjemme.
Ifølge oplysninger, som fra HER&NU er forholdet mellem Christian og Isabella både tæt og varmt.
Ved Isabellas 18-års fødselsdag strålede kronprinsen af stolthed, og under et nyligt besøg på Slagelse Kaserne blev det tydeligt, hvor stærkt båndet er mellem søskendeparret.
Her blev Isabella og resten af familien set støtte op om Christian – med smil, kram og varme blikke.