Følg os her

De kongelige

Skandalerne fortsætter: Politiet åbner sag mod prins Andrew

Udgivet

d.

Prince andrew chatham house prize 2013 award ceremony 10224173306
Chatham House, CC BY 2.0 , via Wikimedia Commons

Nye afsløringer peger på, at prins Andrew kan have misbrugt sine kongelige sikkerhedsvagter til at indsamle oplysninger om kvinden, der senere beskyldte ham for overgreb.

Britisk politi, har nu åbnet en undersøgelse efter nye afsløringer om prins Andrew.

Ifølge dokumenter, som Daily Mail og The Telegraph er kommet i besiddelse af, skulle den skandaleramte prins i 2011, have bedt sine skatteborgerbetalte livvagter om, at grave oplysninger frem om Virginia Giuffre – kvinden, der senere anklagede ham for overgreb.

LÆS OGSÅ  Blev aldrig det samme: Prinsesse Dianas hjerteskærende jul

De lækkede e-mails viser, at Andrew sendte Giuffres fødselsdato og personoplysninger til en af sine sikkerhedsvagter, og til den daværende dronning Elizabeths presseansvarlige, kort før et berømt billede af de to blev offentliggjort.

Ifølge politiet bliver de nye oplysninger nu undersøgt.

En talsmand bekræfter over for Daily Mail:

"Vi er bekendt med de oplysninger, der er kommet frem i medierne, og vi undersøger aktivt de beskyldninger, der er fremsat."

Det skriver SE OG HØR

Skandalerne vokser omkring den tidligere prins

Sagen føjer endnu et kapitel til den langvarige krise omkring prins Andrew, som i 2022 mistede sine kongelige titler, efter en række sager om overgreb og tætte forbindelser til den afdøde forbryder Jeffrey Epstein.

Virginia Giuffre, der døde tidligere i år, beskyldte i årevis prinsen for at have forgrebet sig på hende, da hun var 17 år.

Parterne indgik forlig i 2022, men hun beskriver nu hændelserne i en ny bog, 'Nobody’s Girl: A Memoir of Surviving Abuse and Fighting for Justice,' som udkommer 21. oktober.

Ifølge Storbritanniens energiminister, Ed Miliband, er de nye oplysninger dybt bekymrende:

"Det er helt uacceptabelt, hvis kongelige sikkerhedsstyrker er blevet brugt til private formål," siger han til BBC.

De nye afsløringer lægger endnu et massivt pres, på både prins Andrew og det britiske kongehus, som indtil videre ikke har kommenteret sagen.

Annonce