Følg os her

De kongelige

Uhyggelig video af Marius Borg Høiby er nu kommet frem

Udgivet

d.

Marius Borg Høiby Og Kronprins Haakon

En ny video af papprinsen er nu kommet frem.

Marius Borg Høiby, kronprinsesse Mette-Marits søn, er igen kommet i søgelyset – denne gang på grund af alvorlige beskyldninger og episoder, der har skabt opmærksomhed både i og uden for kongehuset. Den 27-årige papprins beskyldes for flere tilfælde af seksuelle overgreb, hvor han nægter sig skyldig i alle anklagerne. Sideløbende afsløres detaljer om en voldsom opførsel i tiden efter en påstået hændelse i påsken.

Ifølge politiets efterforskning fandt en af de omtalte episoder sted i påsken tidligere i år. Efter en hyggelig familiemiddag med sin daværende kæreste og hendes familie valgte Marius at tage til fest i Oslo centrum frem for at tage hjem til Skaugum, hvor parret boede sammen.

LÆS OGSÅ  Kate Middleton fortæller om første jul som kongelig: Denne særlige gestus fra dronning Elizabethj betød alt

Det skriver Norske SE & HØR.

Senere samme nat skulle han angiveligt have besøgt en kvinde i 20’erne, som han ikke kendte på forhånd. Ifølge politiet fandt et overgreb sted i kvindens hjem, og politiet har angiveligt fundet videomateriale på Marius’ mobil, der knytter ham til hændelsen.

Afviser alle anklager

Marius’ forsvarsadvokat, Øyvind Bratlien, afviser dog anklagerne og udtalte: “Videoerne viser, når man ser dem i sammenhæng, at der ikke er sket noget strafbart.”

Dagene efter den påståede hændelse skal have været præget af vrede og frustration. Ifølge vidner, herunder hans daværende kæreste, var Marius i dårligt humør og lod det gå ud over boligen på Skaugum. Han skal blandt andet have knust en dør med knytnæven, hvilket efterlod ham med skader på hånden.

LÆS OGSÅ  Hård tid for familien: Prins William bryder tavsheden

På trods af tumulten drog Marius og hans daværende kæreste senere til Uvdal for at fejre påske sammen med kronprinsfamilien. Her blev dagene tilsyneladende brugt på afslapning og skiløb, men billeder fra turen viser tydeligt en bandage om Marius’ hånd som følge af skaderne fra episoden på Skaugum.

Marius’ opførsel har tilsyneladende været præget af konflikter. Natten til den 4. august skal han ifølge politiet have været involveret i en voldsom episode i sin daværende kærestes lejlighed på Frogner. Sigtelsen, som først lød på legemsfornærmelse, blev senere udvidet til mishandling i nære relationer.

Hemmeligt netværk

Endnu en afsløring knytter Marius til et hemmeligt netværk, hvor medlemmerne deler billeder og videoer via Snapchat. Selvom indholdet normalt forsvinder hurtigt, kan noget være blevet gemt, hvilket angiveligt inkluderer en kontroversiel video, hvor Marius demonstrerer en hvordan han har ‘slået op med en kæreste’.

I videoen bliver Marius stillet spørgsmålet: “Hvordan slog du op med din sidste kæreste?” i en form for sandhed-eller-konsekvens-leg. Her læner han sig frem i stolen og slår så voldsomt ud mod kameraet, hvorefter han griner.

LÆS OGSÅ  For første gang: Nu udtaler kronprins Haakon sig om Marius

Hele verden har i øjeblikket rettet blikket mod den norske papprins. Mens kronprinsesse Mette-Marit har valgt at forholde sig tavs, har kronprins Haakon kommenteret situationen: “Marius står over for alvorlige anklager. Det er op til politiet og retssystemet at behandle dem.”

Han understregede dog, at familien støtter Marius: “Vi som familie prioriterer højt, at Marius får den hjælp og behandling, han har brug for, inden for de rammer, retssystemet sætter.”

Sagen har rejst spørgsmål om kongehusets rolle og ansvar, og hvad der venter Marius fremover, afhænger nu af politiets efterforskning og retssystemets vurdering. For nu fortsætter skandalen med at skabe overskrifter og spekulationer i offentligheden.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce