Farlig fejl: Bruce Willis reddet i sidste sekund under Die Hard-optagelser

Når Die Hard igen ruller over tv-skærmene i juledagene, er det for mange som at hilse på en gammel bekendt. Bruce Willis som den hårdtslående, men helt almindelige politimand John McClane er blevet en fast del af juletraditionen – og netop nu er der ekstra grund til at mindes, hvad det var, der gjorde ham så overbevisende i rollen.

Mere end 30 år er gået, siden filmen første gang fik premiere, og i dag har Bruce Willis trukket sig tilbage fra rampelyset. Efter først at være blevet diagnosticeret med afasi i 2022 blev det året efter bekræftet, at han lider af frontotemporal demens, en sygdom der kan påvirke både sprog, adfærd og bevægelse. I dag lever han et mere tilbagetrukket liv med støtte fra sin hustru og resten af familien.

Når man ser filmene i dag, er det tydeligt, at Willis’ styrke som actionhelt ikke kun lå i de rappe replikker og det skæve smil. Han adskilte sig fra mange andre helte ved at virke sårbar, træt og forslået – og netop den fysiske realisme var ikke tilfældig.

Det skriver Menshealth.com.

Bruce Willis lagde stor vægt på selv at udføre så mange stunts som muligt. Som han selv tidligere har forklaret: “Jeg har altid forsøgt at lave så mange af stuntsene, som de ville lade mig gøre.” Samtidig var han fuldt bevidst om risikoen og erkendte, at der var grænser for, hvad man burde udsætte sig selv for.

Var nær gået helt galt

Under optagelserne til Die Hard With a Vengeance var det da også tæt på at gå helt galt. En eksplosion sendte ham ud over kanten af en sikkerhedsplatform, og kun en hurtig reaktion fra en medarbejder forhindrede en alvorlig ulykke. Episoden gjorde et stort indtryk på skuespilleren, der efterfølgende beskrev, hvor voldsom oplevelsen havde været.

For at kunne klare de hårde optagelser trænede Willis benhårdt. Han vidste, at måneder med actionoptagelser krævede en krop i topform. “Jeg var nødt til at komme i form, fordi jeg vidste, at seks måneder med den film ville sparke røv,” har han fortalt – og han lagde ikke skjul på, at det faktisk gjorde det.

Træningen var ikke avanceret, men konsekvent. Styrketræning kombineret med lange cardiopas flere gange om ugen var grundstenen. Han havde sit eget træningsrum derhjemme og sørgede også for at kunne træne, når han var på optagelser rundt omkring i verden. Motionen blev en del af arbejdet, noget der skulle klares – ikke en hobby.

I dag minder historien om Bruce Willis også om, at selv den stærkeste krop ikke kan beskytte mod sygdom. Selvom han på lærredet fremstod usårlig, ramte virkeligheden ham senere i livet. Alligevel lyder der forsigtige, positive toner fra hans omgangskreds. En kilde har for nylig fortalt: “Han bliver konstant afskrevet som om, han er døden nær, men Bruce har det faktisk en del bedre for tiden.”