Følg os her

Film / TV

Fasar chokerer igen: Ny video florerer på nettet

Udgivet

d.

Fasar
Foto: TV 2

Fasar chokerer igen.

Fasar Abrar Raja blev et særdeles kendt ansigt blandt danskerne, efter dokumentaren 'Den sorte svane' rullede over skærmen.

Dokumentaren rystede danskerne gevaldigt og faktisk har det fortsat lige siden. Endnu en gang ryster Fasar danskerne. Denne gang i en video på de sociale medier, der viser, at han nu er blevet løsladt og dermed ude af fængslet.

Videoen begyndte at florere tirsdag aften, hvor Fasar udtaler:

"Folk er fucking i tvivl, om jeg er kommet ud, eller jeg er i fængsel. Jeg fucking knepper den tvivl! Jeg er ude!," lyder det.

LÆS OGSÅ  TV 2: Derfor har 'Klovn' aldrig været vigtigere

Hans forsvarsadvokat, Mette Maria Lorentzen, bekræftede kort efter nyheden over for Ekstra Bladet:
"Jeg kan bekræfte, at min klient er blevet løsladt her til aften på politiets og anklagemyndighedens eget initiativ."

Løsladelsen har vakt undren, da Fasar Raja stadig er sigtet for økonomisk kriminalitet i millionklassen samt vold og trusler. Men baggrunden for beslutningen findes i de oprindelige vilkår for hans varetægtsfængsling.

Har endnu ikke haft sidste dag i retten

Tilbage i oktober blev han fængslet med henvisning til, at han kunne påvirke efterforskningen. Men i en udtalelse fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) lyder det nu:
"Det er NSK’s vurdering, at den sigtede ikke længere kan påvirke efterforskningen, hvorfor vi nu af egen drift har foretaget løsladelse."

Senioranklager Konrad Joe Frank understregede dog, at sagen langt fra er afsluttet.

Han fortæller at Fasar fortsat er sigtet for en række forhold omhandlende organiseret økonomisk kriminalitet samt flere forhold omhandlende vold og trusler. Derfor fortsætter efterforskningen i sagen.

LÆS OGSÅ  TV 2 med stor nyhed

Fasar Raja har tidligere haft flere indlæggelser på psykiatriske afdelinger, og ved grundlovsforhøret i oktober blev det besluttet, at han skulle varetægtsfængsles på en psykiatrisk afdeling. Men ifølge hans advokat har han ikke været på en psykiatrisk afdeling under sin fængsling. I stedet har han siddet på Vestre Fængsel, både på den Særligt Sikrede Afdeling (SSA) og bandeafdelingen.

Selvom Fasar Raja er løsladt, hænger de alvorlige anklager stadig over hovedet på ham. Fire personer er sigtet i sagen, men de øvrige tre er beskyttet af navneforbud.

Med den fortsatte efterforskning er der ingen tvivl om, at offentligheden vil følge med i, hvordan sagen mod den kontroversielle rocker udvikler sig. Én ting er sikkert: Fasar Raja har endnu ikke set sin sidste dag i retten.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce