Film / TV
'Kærlighed hvor kragerne vender' er snart tilbage: Mød årets mænd

Der er både charme, generthed og eventyrlyst i spil, når de fire fyre tager imod kvinderne i det naturskønne landskab.
Den populære danske datingserie ’Kærlighed hvor kragerne vender’ er snart klar til at ramme skærmene igen, og denne gang sker det med fire helt nye mænd på jagt efter kærligheden på det smukke Djursland.
TV 2 har netop offentliggjort, hvem der deltager i den kommende sæson, og der er tale om et bredt aldersspænd blandt de udvalgte.
Bredt aldersspænd
De fire fyre, Christian, Brian, Marcus og Samuel, er mellem 22 og 36 år, og de kommer alle fra det naturskønne område, hvor de allerede har skabt sig et solidt fundament i livet.
Alligevel mangler de den sidste brik – den eneste ene, som de håber at finde i det kommende program.
Selvom de har vidt forskellige aldre og livserfaringer, har de alle én ting til fælles..
Nemlig: et ønske om at finde en særlig kvinde at dele livet med!
Et kærlighedsprojekt
Kærlighed hvor kragerne vender’ er kendt for sin autentiske tilgang til dating og den charmerende ramme i den danske natur, som gør serien til et friskt pust på tv-skærmen.
Med fokus på ærlighed, nærvær og ægte følelser inviterer de fire mænd nu seerne indenfor i deres søgen efter kærligheden – og med en aldersforskel på hele 14 år bliver det interessant at følge, hvordan de forskellige personligheder og livssyn vil spille sammen i jagten på den rette partner.
Se de fire mænd nedenfor:
(Artiklen forsætter)

Christian
Christian, 27 år, er en glad smedmontør fra det østjyske, der bor med sin søn på to et halvt år. Han elsker naturen, især ture i skoven med varm kakao, og er en dygtig handyman. Christian er social og klar til en svingom på dansegulvet.
Se et billede af Christian nedenfor:

Brian
Brian på 36 år er en charmerende og følsom tømrer fra Østjylland, der arbejder med vindmøller over hele landet. Når han ikke er på job, nyder han tiden på sin båd. Han har styr på både hus, bil og båd, men mangler den helt rigtige at dele livet med. Brian drømmer om en udadvendt, sjov og kærlig kvinde, som tør give ham modspil – og som er klar til at bygge en familie på Djursland.
Se et billede af Brian nedenfor:

Foto: Anders Brohus/Tv2
Marcus
Marcus, 26 år, er en stille men kærlig mand fra Djursland, der hurtigt får en til at føle sig godt tilpas. Efter over fem år som single længes han efter nærhed og et stærkt partnerskab – og drømmer om at starte familie. Marcus elsker sport som badminton og volleyball og deler sin passion for motorcykler med sin far. Med ham får man både varme, humor og ægte nærvær.
Se et billede af Marcus nedenfor:

Samuel
Samuel, 22 år, er en energisk og social fyr, der elsker bylivet og at være omgivet af venner og familie. Han arbejder som assisterende bestyrer på en musikbodega og er kendt for sin charme og evne til at tale med alle. Som en ægte romantiker drømmer han om tryghed, nærvær og en kærlig partner at tage de store livsskridt med – måske endda bryllup og familie. Samuel elsker at overraske med gaver og små romantiske gestusser.
Se et billede af Samuel
