Film / TV
Kaos på åben skærm: Her går det helt galt i ‘Go’ morgen Danmark’
Det gik slet ikke efter planen.
Der var ikke meget, der gik efter planen, da tv-kokken Michael Museth indtog køkkenet i ‘Go’ morgen Danmark’ på TV 2 for at vise seerne, hvordan man tryller med fars og grøntsager. Det blev et segment fyldt med grin, frustrationer og ikke mindst et par uheldige ord på live-tv.
Det hele begyndte, da Michael Museth var i gang med at røre fars i en røremaskine. Hvad der skulle have været en problemfri demonstration, udviklede sig hurtigt til en kamp mod teknologien, da maskinen begyndte at leve sit eget liv. Skålen med fars hoppede faretruende tæt på kanten, og det fik både værten Louise Wolff og kokken selv til at reagere.
“Nu hopper skålen af. Lad os slukke for den der, inden det går galt,” udbrød Louise Wolff grinende i et forsøg på at dæmpe kaosset.
Men det var ikke nok til at stoppe Michael Museths frustration. “Wow, fuck! Sidst tror jeg faktisk, jeg smadrede den. Den skal lige have en på lampen. Jeg ved sgu ikke, om det går. Lortemorgen,” kvitterede han med et skævt smil og en skefuld frustration.
Kæmpede en intens kamp
Mens Michael kæmpede med røremaskinen og sine egne nerver, forsøgte Louise Wolff at holde stemningen let og humoristisk. “Altså Michael, vi har været i køkkenet i 2,5 minut, og du har sagt ‘fuck’ og ‘lort’ tre gange. Jeg har tabt tråden lidt, men der er grøntsager i gryderne?” sagde hun med et grin, der fik både seere og kokken selv til at trække på smilebåndet.
Senere på dagen kommenterede ‘Go’ morgen Danmark’ hændelsen med et humoristisk opslag på deres Instagram-profil:
“Michael Museth havde svært ved at skjule, at han ikke er bedste venner med vores røremaskine. Tak for mad i dag! Opskriften på kåldolmer og farserede porrer kan I finde på mad.tv2.dk.”
Episoden blev hurtigt et samtaleemne blandt seerne, der satte pris på den ærlige og kaotiske live-tv-stemning. Selvom det ikke gik helt som planlagt for Michael Museth, blev det en morgen fyldt med charme, grin og en påmindelse om, at selv de bedste kokke har deres dårlige dage i køkkenet.