Film / TV
Lene Beier afslører særligt bånd til deltager: Fejrede fødselsdag sammen
Værten har også selv fået noget ud af sin rolle.
Igennem 11 sæsoner har Lene Beier været den velkendte vært på programmet ‘Landmand søger kærlighed’. Programmet, som hurtigt er blevet en favorit blandt seerne, handler om landmænd- og kvinder, der søger efter den eneste ene. De udvalgte bejlere får muligheden for at flytte ind på gården og finde ud af, om der er kemi – ikke kun med landmanden, men også med de idylliske omgivelser og lyden af traktormotorer.
Men under jagten på kærligheden opstår der ikke kun romantiske forhold. Lene Beier afslører nu, at hun selv har udviklet et helt særligt bånd til en af deltagerne. Dette bånd har gjort hendes oplevelse med programmet endnu mere betydningsfuld og viser, at ‘Landmand søger kærlighed’ handler om mere end blot at finde romantisk kærlighed – det kan også meget andet.
Hun har udviklet et særligt bånd og et nært venskab med Sanne Schiørring Madsen, en af deltagerne i sæson 10. De to fandt hurtigt sammen, og deres samtaler fortsatte, selv når kameraerne slukkede.
Venskabet blev så nært, at Lene valgte at fejre sin fødselsdag sammen med Sanne i Nordjylland.
“Vi fejrede dagen med en tur i skoven på hesteryg, gode snakke og gåtur med hundene. Jeg lavede mad til os om aftenen, og vi så en film. Lenes ønske var bare en stille og rolig fødselsdag, og derfor kom hun her – jeg er nok meget rolig”, fortalte Sanne Schiørring Madsen til TV 2
Selvom Lene Beier er vært og styrer slagets gang i programmet, og Sanne ikke fandt kærligheden. Har de begge fået noget ud af ‘Landmand søger kærlighed’ og kan nyde oplevelserne med programmet og deres venskab.