Film / TV
Nu vender Robinson Ekspeditionen tilbage: Det venter i den nye sæson
Ingen kan vide sig sikre!
Snart ruller den 27. sæson af Robinson Ekspeditionen over skærmen, hvor mange overraskelser venter. Ingen kan føle sig sikker - hverken deltagere på øen eller seerne bag skærmen.
Over 40 dage bliver 20 modige danskere kastet ud på en episk Ekspedition. Fra det sekund, de sætter fod på stranden i Malaysia, kæmper de mod den barske natur, det vilde dyreliv og den kvælende hede.
Det oplyser Viaplay i en pressemeddelelse.
Men naturen er ikke deres eneste modstander. Overleverne ved aldrig, hvem de kan stole på, og hvem de ikke kan stole på. Alliancer opstår, alliancer knuses og magten skifter. Og lige, når deltagerne tror, at de kan trække vejret, bliver de straks mindet om, hvor hurtigt det hele kan falde fra hinanden.
Jakob Kjeldbjerg styrer slagets gang med kompromisløs autoritet og sender deltagerne ud i ekstreme konkurrencer, svære valg og fravalg, hvor hver eneste beslutning kan blive den sidste, deltagerne træffer.
Der er dog en ting, som deltagerne kan vide sig sikre på: Kun én af dem står tilbage med titlen, trofæet og den halve million kroner.
Her er de 20 deltagere:
Alexandra, 31 år, fra Lyngby
Anita, 42 år, fra Lejre
Christina, 36 år, fra Brøndby
David, 52 år, fra Frederiksberg
Emma, 30 år, fra Bagsværd
Heidi, 51 år, fra Esbjerg/Hørsholm
Jannick, 34 år, fra Virum
Jonas, 31 år, fra København N
Kris, 44 år, fra Køge
Lis, 55 år, fra København K
Melanie, 24 år, fra Roskilde
Peter "Pete", 36 år, fra Hollywood
Sanshiro, 23 år, fra Frederiksberg
Sarah, 34 år, fra Kastrup
Steffen, 24 år, fra Viborg
Thomas, 47 år, fra Fredericia
Una, 25 år, fra Skive
Viola, 26 år, fra Dragør
William, 26 år, fra København Ø
Youssef, 44 år, fra Kalundborg
Robinson Ekspeditionen er tilbage d. 24. august på Viaplay og TV3.

