Film / TV
Premiere på Vores Jord: Emil Midé Erichsen sender varme ord til familien
Den 28. december var der premiere på TV 2-programmet Vores Jord - Kurs mod nye eventyr. Denne gang har Mikkel, Marian, Alfred og Madeleine sat kursen mod Oceanien, hvor de blandt andet besøger Fiji, Australien og New Zealand.
I aften ruller det tredje afsnit over skærmen og langt fra Danmark, er der en helt særlig person, som følger serien tæt - nemlig Emil Midé Erichsen.
I øjeblikket sejler han rundt i Caribien med sin hustru og tre børn, men det afholder ham bestemt ikke fra, at følge familiens eventyr på skærmen.
I et opslag på Instagram har han delt et klip fra programmet og et par ord om premieren på programmet.
Følger familien på skærmen
"Normalt har jeg luret lidt med på forhånd i klipperummet. Men nu hvor vi ikke er hjemme, er det lige så meget premiere for mig, som det er for jer. Så jeg glæder mig til, at klokken slår 20.50 i DK (ikke kl. 20, som der står til sidst i traileren) og krydser fingre for, at vi kan finde en internetforbindelse, der er god nok," skriver han i opslaget.
Efterfølgende lykønsker han sine forældre, lillebror og svigerinde med den nyeste sæson.
I aften sendes tredje afsnit af programmet på TV 2 kl. 20.00. Her rejser Mikkel og Marian til et af verdens mindste lande, Tuvalu, hvor de møder et folk, der kæmper desperat for, at deres lille land ikke forsvinder på grund af klimaforandringer. For Alfred og Madeleine venter en hård vandring til en afsidesliggende landsby på Fiji, hvor efterkommere af de sidste kannibaler bor.
Du kan se hele opslaget fra Emil herunder:

