Følg os her

Film / TV

‘Sygeplejeskolen’ vender tilbage: Her er hvad vi ved

Udgivet

d.

Sygeplejeskolen
Foto: Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Snart er der premiere på Sygeplejeskolen, som vender tilbage med sjette sæson. Nu løftes sløret for den kommende sæson.

Søndag den 8. september er der premiere på Sygeplejeskolen på TV 2 Play og TV 2 Charlie.

TV 2 har allerede nu afsløret en lille smule af, hvad der venter seerne, når den populære serie vender tilbage.

Fredenslund er tydeligt mærket efter branden, der endte femte sæson. Det er kun tre dage siden, at både personale og patienter frygtede for deres liv, og chokket har sat dybe spor.

Det skriver TV 2 på sit pressesite.

LÆS OGSÅ  Petra Nagel afslører: Denne måde at tænke på, gav hende ro

Afdeling B, hvor sygeplejeeleverne hidtil har haft deres daglige gang, er ødelagt, og både patienter og ansatte er blevet overflyttet til afdeling C i en anden fløj af hospitalet. Hverdagen byder nu på nye elevværelser og overfyldte gange, og alle prøver at vænne sig til de nye omstændigheder. Men det er tydeligt, at alle, på hver deres måde, er præget af de mange tanker og følelser, som brandulykken har sat i gang.

En af eleverne, der ikke nåede ud under branden, kæmper fortsat for sit liv. Imens slås elever og ansatte med oplevelserne fra den voldsomme hændelse. Det giver pludselig anledning til at tage livet op til revision og spørge sig selv: bruger jeg tiden rigtigt? Når jeg det, jeg drømte om? Er jeg lykkelig?

Sygeplejskolen1
Christian Friis Thue Ersted Rasmussen og Lis Sommer Anna Stokholm i Sygeplejeskolen Foto Mike KollöffelTV 2

Personlig udvikling hos flere af karaktererne

Branden og Annas (Molly Egelind) blomstrende relation til den nye turnuslæge, dr. Fischer (Andreas Jebro), får hende til at tvivle på sit forhold til Ole (Kasper Dalsgaard). Anna træffer en radikal beslutning, men har hendes brændende ønske om at løsrive sig fra sine forældre alligevel fået hende til at overse noget i farten?

LÆS OGSÅ  Sara Maria åbner op livet med angst: Denne episode ændrede alt

Det bliver ligeledes tydeligt, at Christians (Thue Ersted Rasmussen) affære med Berit (Josefine Tvermoes) får større konsekvenser for både ham selv, Berit og Lis (Anna Stokholm), end de havde kunnet forestille sig. Else (Ulla Vejby) og Finns (Jesper Ole Feit Andersen) forhold bliver også sat på prøve, da Finns besynderlige opførsel, leder Else til at tro, at han er forelsket i en anden.

Nina (Katrine Greis-Rosenthal) er fortsat splittet mellem sit barns to fædre – hvem skal hun satse på? Bent (Jens Jørn Spottag), som har kastet sig helhjertet ind i faderskabet, eller John (Jon Lange), som er hendes store kærlighed og barnets biologiske far?

Imens går hverdagen sin faste gang på Fredenslund, hvor også hospitalsinspektøren (Preben Kristensen) får travlt med at rydde op efter branden og finde en ny afdelingssygeplejerske som erstatning for den bortrejste frøken Madsen.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce