Følg os her

Film / TV

Vilde ideer venter: Løvens Hule Junior vender tilbage

Udgivet

d.

Løvens Hule Junior
Tahir Saddique, Nikolaj Nyholm, Rasmus Kolbe, Louise Bjerre, Anders Møller Hansen, Mathias Nielsen, Cana Buttenschøn og Jasmin Lind. Vært er Jonas Madsen. Foto: © Per Arnesen

Lørdag den 2. august er der premiere på en ny sæson af 'Løvens Hule Junior' på DR1 – en sæson fyldt med idérigdom, kreativitet og skabertrang fra en generation, der viser, at der er stor lyst til at forandre og gøre både deres hverdag og verden bedre.

Hele otte løver står klar til en ny sæson af 'Løvens Hule Junior', heriblandt flere nye ansigter. Vært på programmet er igen Jonas Madsen, som guider både seere og deltagere igennem en sæson, der byder på alt fra bæredygtige offentlige rum, grøn energi, bæredygtige evighedsbuketter, respektfuld livsafslutning, hudpleje, nødberedskab, sikker kommunikation, skralderobotter, bæredygtig madinnovation og meget mere.

LÆS OGSÅ  Populært program vender tilbage: Der venter seerne vilde afsløringer

Sådan oplyser DR i en pressemeddelelse.

Otte engagerede løver – nye og velkendte ansigter

I den nye sæson møder vi både nye og velkendte løver, der alle brænder for at hjælpe næste generation af entreprenører – og som træder ind som mentorer, hvis en ung deltager eller gruppe formår at imponere med sin idé.

  • Tahir Sadiq – iværksætter og bredt engageret iværksætter med fokus på mangfoldighed og fysiske produkter.
  • Mathias Nielsen – stifter af GladTeknik, med stærkt fokus på tech og social ansvarlighed. Mathias, der selv har to diagnoser, tager dagligt et stort socialt ansvar og har mange unge ansatte, hvoraf mange har en diagnose. Mathias er engageret i at hjælpe børn videre, hvis de kommer ind med tekniske prototyper. Mathias modtog selv en investering i 8. sæson af Løvens Hule.
  • Rasmus Kolbe – idéudvikler med fokus på tech, visuel kommunikation og kreativitet med et stort fokus på mentordelen. Ramus vil gerne inspirere børn til at bygge og lege med iværksætteri i virkeligheden (udenfor skærmen).
  • Nikolaj Nyholm – tech- og gamingekspert med stærk mentorprofil.
  • Louise Bjerre – arbejder med bæredygtighed, genbrug og kreativ design.
  • Cana Buttenschön – tidligere jordemoder og nu succesfuld iværksætter med fokus på sundhed og formidling. Cana modtog selv en investering, da hun stillede op i Løvens Hule sæson 10.
  • Jasmin Lind – medejer og investor i flere virksomheder inden for tøj, design, indhold og events.
  • Anders Møller Hansen (Eiqu Miller) – energisk iværksætter og mentor med stærk forankring i det jyske erhvervsliv.

Kreative idéer og imponerende gåpåmod

Sæsonen byder på et væld af imponerende opfindelser og forretningsidéer – til løsning af livets både små og store behov. Men alle med stor fokus på kreativitet, design og sociale budskaber. Man kan blandt andet møde:

  • Et ungt team, der står bag idéen VIP Venterum – et trygt, opvarmet busstoppested med snacks og strøm til mobilen.
  • Og EcoShineX, en solcelledrevet lygtepæl med luftfilter, der tidligere har deltaget i Unge Forskere.
  • En 14-årig dreng, der bygger kister med stor respekt og omtanke, fordi han gerne vil hjælpe mennesker i livets sidste fase.
  • En 15-årig pige med Tangtastisk Tangcreme, der – ifølge en lille forsøgsgruppe – har en positiv effekt på akne.
  • En 14-årig dreng fra Vejle der har bygget en billig nød-radio med mulighed for solcellemodul – designet til beredskab.
  • En 15-årig dreng fra Ryomgård, der har udviklet en sikker kommunikationsløsning til militæret – med uhackbar datatransmission.
  • En gruppe unge der med Bugs N Bites vil udvikle klassiske retter – med melorme i stedet for kød.

Et trygt og inspirerende rum for iværksætteri

'Løvens Hule Junior' ønsker at være et trygt og støttende rum, hvor børn kan opdage deres egne styrker, lære at arbejde med idéer – og ikke mindst finde modet til at tro på dem. Programmet giver samtidig mulighed for mentorordninger ved særligt lovende projekter, der kan støtte børnene i at gøre deres drømme til virkelighed.

- Det er i mødet mellem leg, nysgerrighed og børnenes egen virkelighed, at de viser os, at de allerede nu er medskabere af den verden, vi alle skal leve i. Når vi lytter til deres idéer som ligeværdige input, opdager vi, at innovation ikke har nogen alder. Vi glæder os til at dele de mange fantastiske ideer og børn, som optræder i 'Løvens Hule Junior', siger Morten Skov Hansen, chef for B&U i DR.

'Løvens Hule Junior' kan ses fra lørdag den 2. august på DRTV kl. 06.00 og på DR Ultra kl. 20.00. De efterfølgende programmer kan ses de følgende 7 lørdage.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce