Følg os her

Kendte

Amalie Dollerups store drøm opfyldt: Derfor måtte der skiftes ud

Udgivet

d.

Amalie Dollerup
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Mandag delte TV 2 flere detaljer om dette års julekalender Valdes Jul - Vintermiraklet, som er en fortsættelse af historien om Valde og Tala.

Her blev det også afsløret, at der er en udskiftning på rollelisten. Amalie Dollerup overtager nemlig rollen som Valdes mor, Malou, der i første udgave blev spillet af Julie Agnete Vang.

LÆS OGSÅ  Sarah Grünewald om deltagelse i tv-program: Derfor blev det livsændrende

Allerede sidste år kunne Amalie Dollerup afsløre, at hun langt om længe havde fået opfyldt sin store drøm:

"En drøm om at lave julekalender som voksen, er nu gået i opfyldelse," skrev hun her i et opslag på sin Instagram-profil, uden at dele yderligere detaljer om, hvilken julekalender eller rolle hun skulle spille.

Derfor er der udskiftning

Men nu er det altså afsløret, at det er rollen som Valdes mor, hun indtager.

Men hvorfor skiftes Julie Agnete Vang ud? Det spørgsmål har ført til spekulationer, men det er der kommet klarhed over nu.

Det skriver BILLED-BLADET.

Det er Cosmo Film der står bag julekalenderen, og de forklarer nu til bladet, hvorfor der er udskiftning.

"Julie Agnete Vang skulle føde midt i optageperioden. Derfor var det ikke praktisk muligt for hende at være med, og vi er meget glade for, at Amalie Dollerup har sagt ja til at overtage rollen," forklarer producer Tomas Hostrup-Larsen.

Derfor bliver det altså Amalie Dollerup, som danskerne får glæden af i den spritnye udgave af Valdes jul i år.

Det er ikke første gang, at Amalie Dollerup medvirker i en julekalender. I 1996 medvirkede hun i Krummernes Jul, hvor hun spillede rollen som Yrsa.

Valdes Jul - Vintermiraklet sendes på TV 2 fra den 1. december, hvor den på TV 2 Play kan streames allerede fra om morgenen og kan ses på TV 2 kl. 20.00.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce