Kendte
Annette Heick med rørende afsløring om Jesper Vollmer: Han skjuler det godt
Det er snart ti år siden, at Jesper Vollmer var tæt på at miste livet i en ulykke i Thailand.
Både Annette Heick og Jesper Vollmer er kendte ansigter blandt danskerne.
Parret har været gift siden 2005 og har to sønner sammen. Deres liv tog en dramatisk drejning i 2015, da Jesper Vollmer blev udsat for en alvorlig ulykke under en ferie i Thailand.
Jesper brækkede nakken, da han blev kastet omkuld af en bølge, hvilket resulterede i en alvorlig rygmarvsskade. Ulykken medførte omfattende genoptræning og en ændring i hans livsstil.
Annette Heick og Jesper Vollmer har siden arbejdet sammen om at navigere gennem de udfordringer, som ulykken medførte.
Jesper har, trods sine fysiske begrænsninger, formået at fortsætte sit virke inden for madlavning og har endda udgivet kogebøger og deltaget i tv-programmer.
På sin Instagram-profil deler Annette Heick et opslag, hvor hun hylder sin mand.
“Må jeg ikke have lov at blære mig med min fighter af en mand. Jesper er stadig 2/3 invalid men skjuler det for det første godt og nægter for det næste at ligge under for det,” skriver Annette og fortsætter:
“Han bruger hver en fiber af sin krop for at holde sig ovenpå. Det er snart ti år siden, han var ude for en ulykke, men desværre ikke så længe siden, han fik to blodpropper, som satte ham tilbage.”
Annette Heick beskriver også, at der er flere ting som parret ikke længere kan sammen. Eksempelvis kan de ikke længere danse, spille tennis og gå ture sammen. Til gengæld styrketræner de EMS sammen.
Hun skriver også, at familien snart kan se frem til en ferie på La Santa sammen, og at netop det, har stor værdi.
Du kan se hele opslaget herunder: