Følg os her

Kendte

At blive forældre har vendt op og ned på parforholdet: Frederik Haun deler nyt

Udgivet

d.

Morten Og Frederik
Foto: Presse-fotos.dk

At blive forældre til tvillingepiger er noget af en omvæltning.

Morten og Frederik blev den 27. september forældre til Emma og Nora. Det har været parrets allerstørste drøm, at kunne kalde sig for forældre – og rejsen dertil, har ikke været nem.

Heldigvis meldte Nanna sig på banen for at hjælpe. Hun henvendte sig til Morten og Frederik gennem Instagram, hun ville nemlig gerne hjælpe med at opfylde den store drøm. Derfor har hun båret tvillingerne i graviditeten. Nanna er dog ikke biologisk mor til pigerne, som er blevet til ved hjælp af donoræg.

LÆS OGSÅ  Reaktionerne vælter ind: Her er de danske kendissers ord om Jytte Abildstrøm

Men selvom det har været en stor drøm at blive forældre, så er det stadig en stor omvæltning.

Det sætter Frederik Haun nu ord på i et opslag på Instagram. Her fortæller han, hvordan det har påvirket ægteskabet, at de nu er blevet forældre.

Har aldrig været bedre

“At blive forældre til Emma og Nora har vendt fuldstændig op og ned på vores parforhold. Hverdagen er et kaos af bleer, flasker og minimal søvn, og de små øjeblikke til bare at være os to føles som noget, vi kun drømmer om. Vi kysser ikke godnat hver aften, som vi plejede – og det er okay,” skriver Frederik Haun og fortsætter:

LÆS OGSÅ  Cirkusrevyen runder særlig milepæl: Melder ud om 2025

“For midt i alt det nye og udfordrende har vi stadig hinanden, hånd i hånd. Faktisk har vi aldrig været bedre til at kommunikere. Vi griner, når det hele bliver for meget, og støtter hinanden, når det føles tungt og krammer lidt ekstra. Det er langt fra perfekt, men jeg ved, at så længe vi har hinanden, kan vi klare alt. Selv midt i kaosset ville jeg aldrig bytte det her liv – eller dig, Morten – for noget i verden.”

I år venter der også helt nye juletraditioner for parret, der for første gang fejrer jul som en familie på fire. Det kan du læse mere om HER.

Du kan se hele Frederiks opslag herunder:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce