Følg os her

Kendte

Hvem er far til hvem? Nu kender Morten og Frederik resultatet

Udgivet

d.

Morten Kjeldgaard Og Frederik Haun Til Cirkus Revyen
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Nu kender Morten og Frederik resultatet – men de sætter også ord på, at det overhovedet ikke betyder noget for dem.

Den 27. september blev Morten Kjeldgaard og Frederik Haun forældre til tvillingepigerne Emma og Nora. Morten og Frederik er biologisk far til én tvilling hver og pigerne er kommet til ved hjælp af donoræg, derfor er Nanna – kvinden som har båret tvillingerne i graviditeten – heller ikke biologisk mor til pigerne.

LÆS OGSÅ  Da Frederik Haun læste beskeden, kunne Morten ikke tro det: Ændrede ALT

Alligevel blev hun registreret som mor da pigerne kom til verden. Herefter ventede en lang og kringlet proces, før Morten og Frederik på papiret kunne stå som forælder til de to piger, som de fra dag ét har været fædre for.

Når man ikke står opført som juridisk forældre til sine børn, giver det en del bøvl – blandt andet når man skal til lægen. Men nu er den slags problemer fortid for Morten og Frederik, da de langt om længe er blevet anerkendt som juridiske forældre. Det deler de i et oplag på Instagram.

Derfor er det ikke vigtigt

“I går var en helt særlig dag for vores familie – vi har nemlig fået svar på vores faderskabsattest og er endelig blevet anerkendt som de juridiske forældre til vores piger, Emma og Nora. Efter flere måneder med frustrationer og ventetid kan vi nu kalde os deres officielle forældre og give dem den trygge og stabile start på livet, som de fortjener,” lyder det i opslaget, som fortsættes:

“Det har været en lang og til tider opslidende proces. At stå uden juridisk anerkendelse som forældre har skabt flere udfordringer – ingen barsel, ingen børnepenge, og problemer med noget så simpelt som at få nem adgang til sundhedsvæsenet. Det er hårdt at skulle kæmpe for noget, der burde være en selvfølge: retten til at være forældre for de børn, vi elsker højere end noget andet.”

LÆS OGSÅ  Peter Ingemann er fast besluttet: Vil bryde trist familiemønster

Hele den her proces betyder også, at Morten og Frederik nu ved, hvilken af tvillingerne de hver især er biologisk far til. En viden de faktisk overhovedet ikke ønsker at have, da dette ingen betydning har. Det kommer de også ind på i opslaget:

“Vi har besluttet ikke at dele, hvem der biologisk er far til hvem, fordi det ikke er vigtigt for os. Vi er begge fædre af hjerte, og vores kærlighed til Emma og Nora er det, der definerer vores familie.”

Du kan se hele opslaget herunder:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce