Kendte
Bekræfter brud: Karsten Ree single igen

Nu er det slut.
I august sidste år trak Janni og Karsten Ree den ene overskrift efter den anden. Årsagen var, at de skulle skilles efter 11 år sammen.
Skilsmissen forløb langt fra uden bump på vejen og uenighederne undervejs har været mange.
Både Janni og Karsten kunne dog også sidste år afsløre, at de begge havde fundet kærligheden igen.
Mens Janni blev kærester med Jeppe Stokholm, kunne Karsten bekræfte, at han og Gitte Peters, som tidligere har været et par, havde genfundet melodien. De to dannede også par for omtrent 25 år siden.
Men nu er den søde musik stoppet og Karsten Ree er endnu en gang blevet single.
Til alt.dk bekræfter Gitte Peters bruddet:
“Karsten og jeg har hele tiden haft et godt og stærkt venskab. Det har vi stadig. Vi bærer hinanden i vores hjerter,” lyder det fra Gitte Peters.
Forholder sig helt tavs
Karsten forholder sig helt tavs og har ikke kommenteret på bruddet.
Sidste år da de to genfandt kærligheden, udsendte Karsten Ree dog en udtalelse gennem sin pressetalsmand, hvor han bekræftede forholdet.
Under skilsmissen med Janni forholdt rigmanden sig også i store træk tavs. Janni har derimod været gavmild med at dele detaljer fra skilsmissen.
Hun har også for nylig afsløret, at hun har intet mindre end syv bøger på vej, hvor forholdet med Karsten også kommer til at få plads.
Den første i rækken udkommer den 11. marts på Jannis fødselsdag.