Kendte
Britney Spears: Åbner op om traumer og tab
Mens Kevin Federline udgiver en bog med hårde påstande, svarer Britney Spears med et ærligt opslag om tabte “vinger” og følelsen af at være blevet skadet for livet.
Britney Spears, har igen skabt overskrifter med et følelsesladet opslag på sociale medier.
Popikonet reagerer kort før udgivelsen af sin eksmand Kevin Federlines bog, hvor han fremlægger en række alvorlige påstande om deres ægteskab og hendes liv under og efter værgemålet.
I sit opslag, skrevet til sine millioner af følgere, reflekterer Britney over de traumer, hun har oplevet siden årene under kontrol.
Hun beskriver, hvordan hun stadig føler, at noget i hende blev ødelagt dengang – og hvordan oplevelsen stadig præger hende i dag.
Det skriver SE OG HØR
En kvinde, der stadig kæmper
Opslaget, som har fået stor opmærksomhed, er pakket ind i symbolik og referencer til filmen Maleficent, hvor hovedpersonen mister sine vinger. Britney bruger billedet som et symbol på den frihed, hun føler, hun mistede.
Hun skriver, at hun i en periode blev nægtet privatliv og bevægelsesfrihed, og at tiden efter har været præget af både sorg og heling.
“Jeg føler virkelig, at mine vinger blev taget fra mig,” skriver hun, og tilføjer, at hun stadig lever med fysiske og følelsesmæssige men.
Hendes talsperson afviser samtidig Kevin Federlines påstande, og kalder bogen et forsøg på at udnytte hendes navn efter, at børnebidraget er ophørt.
Britney selv, har ikke kommenteret direkte på bogen, men hendes seneste opslag viser, at sårene fra fortiden stadig er åbne.
For mange fans, bliver opslaget set som endnu et vidnesbyrd om en kvinde, der forsøger at tage ejerskab over sin egen historie – midt i en offentlighed, der stadig ikke helt har givet slip på den.