Kendte
Efter sød afsløring: Stine Marthine deler helt nye detaljer
Nu deler Stine Marthine nye detaljer.
I 2020 mødte de hinanden i TV 2-programmet ‘Landmand søger kærlighed‘. Siden er der sket meget for Stine Marthine der var den første kvindelige landmand i programmet og Niels Pors, der dengang vandt hendes hjerte.
I dag er de blandt andet blevet gift og er også blevet forældre til datteren Frida – og snart kan de kalde sig forældre til to. Det afslørerede Stine Marthine på Instagram for et par måneder siden.
I opslaget på det sociale medie fortæller hun, at hun ofte er blevet spurgt, hvornår Frida mon skal være storesøster.
“Niels og jeg har egentlig ikke været i tvivl om at vi ønskede en søskende til Frida, men med PCOS er der ikke noget der er givet, for nogle lykkes det aldrig at få en nr. 2,” fortæller Stine Marthine i opslaget og fortsætter:
“I min første graviditet blev jeg gravid på metformin, det kan have en gavnlig effekt på PCOS fordi det hjælper til et mere stabilt blodsukker.”
Deler nye detaljer
Stine Marthine fortæller også, at de for alvor begyndte at tale om en 2’er i sommerferien, efter at den lille familie havde været en tur i svømmehallen.
Her blev det tydeligt for parret, at Frida virkelig manglede en bror eller en søster at lege med.
Samtidig gik det i denne periode virkelig fremad med et større vægttab, som Stine Marthine har været i gang med.
Derfor besluttede parret at forsøge, og det gik langt hurtigere, end de overhovedet havde turdet regne med.
Der gik derfor ikke længe, før der viste sig to streger på graviditetstesten og Stine var gravid igen.
Nu deler de igen nyt om den kommende familieforøgelse.
Det sker i en spørgerunde på Instagram, hvor der bliver spurgt “Har i fundet et navn til lillesøster?”. Dermed afsløres det altså, at det er en lille pige, som parret venter sig.
“Nej, det har vi ikke. Der gik også lang tid før, Fridas navn kom til os, men det føltes bare helt rigtigt. Sådan har vi ikke lige haft det med nogle af de navne, der har været oppe og vende til lillesøster,” lyder det fra Stine.