Kendte
Efter voldsom ulykke: Gordon Ramsay deler uhyggelige billeder
Ulykken kunne have kostet kendis-kokken livet.
Vi kender Gordon Ramsay fra flere tv-programmer, hvor han er kendt for sin – mildt sagt – meget bestemte tone. Derudover er han naturligvis kendt for sin mad og restauranter flere steder i verden.
I weekenden har han delt en video på de sociale medier, hvor han fortæller, at han har været involveret i en voldsom ulykke. Faktisk havde den kunne koste ham livet.
“Hej venner, det er Gordon. Jeg vil gerne dele en vigtig besked med jer alle,” indledte han i videoen, før han fortsatte med at beskrive den skræmmende hændelse.
Gordon Ramsay, der ofte deltager i triatlon og Ironman-konkurrencer, var ude på en af sine sædvanlige cykelture, da ulykken indtraf. Han fortalte, hvordan denne ulykke havde rystet ham dybt og efterladt ham i en tilstand af chok og taknemmelighed over at være i live.
Gordon Ramsay rettede en særlig tak til det medicinske personale, som havde behandlet ham på hospitalets traumeafdeling. Han understregede deres professionelle indsats og vigtigheden af deres arbejde i hans overlevelse. “De var fantastiske. Men hør her: I SKAL bruge cykelhjelm”, insisterede Gordon Ramsay. Han understregede, at uanset hvor kort en tur man skal på, er hjelmen uundværlig – især for børn.
Mange af Gordon Ramsays følgere blev chokeret, da han løftede op i trøjen. Her kunne han vise et stort, lilla mærke på sin torso for at illustrere de alvorlige skader, han havde pådraget sig. Han beskrev den sidste uge som brutal og smertefuld, men hans budskab var klart: Hjelmen reddede hans liv.
På TikTok har han delt et billede af sin cykelhjelm, som nu er helt og aldeles ødelagt.
Du kan se billederne af hjelmen og Gordon Ramseys skader herunder: