Følg os her

Kendte

Eksmanden åbner op: 'Britney ønskede vores sønner døde'

Udgivet

d.

People kevin Federline britney Spears
Foto: Danny Moloshok/AP/Ritzau Scanpix

Britney Spears’ eksmand, Kevin Federline, kommer nu med en række opsigtsvækkende beskyldninger mod popstjernen i sin nye bog You Thought You Knew. Her hævder han, at Spears i flere tilfælde har udvist grænseoverskridende og voldelig adfærd over for parrets to sønner, Sean Preston og Jayden James.

Ifølge Federline skulle Britney have slået sønnen Sean Preston i ansigtet, mens han var omkring 20 år. Han beskriver også, hvordan drengen som barn betroede sig til ham og spurgte, hvorfor hans mor insisterede på, at de skulle bade sammen. “Det var tydeligt, at han var utilpas, mildest talt, og jeg måtte gribe ind og få det stoppet,” skriver Federline.

Han påstår desuden, at Spears flere gange ignorerede, at børnene led af allergier, og at hun blandt andet serverede skaldyr, selvom sønnerne ikke kunne tåle det. I et andet tilfælde skulle Jayden som lille være blevet indlagt, fordi han havde fået fat i nogle piller – noget, familien ifølge Federline forklarede som en allergisk reaktion.

Det skriver Page Six.

LÆS OGSÅ  Anne-Grethe Bjarup Riis frigiver private optagelser: Et råb om hjælp

Bogen beskriver også, hvordan Spears angiveligt holdt Jayden i ble længe efter, han var blevet renlig, og ofte vækkede ham midt om natten for at få selskab. Federline hævder, at denne forskelsbehandling gik hårdt ud over begge børn.

Han fortæller om en episode, hvor Spears ifølge ham brød ind i hans hjem uanmeldt, iført “et korset og ultrakorte shorts.” Federline skriver, at hun uden at sige et ord klædte Jayden af og gav ham en ble på, mens den ældste søn gemte sig i kælderen.

Hovedbund brændt af

Spears’ adfærd bekymrede ham dybt, og han beskriver, hvordan sønnerne på et tidspunkt kom hjem med hår, der var så afbleget, at deres hovedbund var forbrændt. “Jeg måtte barbere deres hoveder. Huden på deres hoved lignede leopardmønstre efter de kemiske forbrændinger,” skriver han.

Ifølge Federline nægtede sønnerne som teenagere at besøge deres mor og begyndte i stedet at optage hendes vredesudbrud på deres mobiltelefoner. Han beskriver blandt andet en episode, hvor Spears skældte Sean Preston ud, fordi han nægtede at tage en bestemt trøje på til et Instagram-billede.

Forholdet mellem Spears og sønnerne nåede ifølge ham et lavpunkt, efter at familien flyttede til Hawaii. Under et ophedet telefonopkald skulle hun have sagt, at hun ønskede, at “de alle sammen var døde.” “Hvordan kan en mor sige sådan noget til sin søn?” skriver Federline og tilføjer, at udbrud som det har efterladt dybe ar.

Britney Spears har afvist alle anklagerne og kalder bogen “hvide løgne”. På det sociale medie X skrev hun, at eksmandens “konstante gaslighting” er “ekstremt sårende og udmattende.” Hendes repræsentant udtaler, at Federline “forsøger at tjene penge på hende,” og understreger, at Britney kun bekymrer sig om sine børns trivsel midt i “sensationspressens hysteri.”

I et opslag på Instagram kommer Britney med en udtalelse til beskyldningerne, det kan du se herunder:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce