Kendte
Et sidste farvel: Kunst, poesi og farver til det sidste
Den ikoniske filmskaber og forfatter bliver i dag bisat fra Garnisonskirken i København.
Da solen ramte trinene foran Garnisonskirken, var det ikke en traditionel mørk kiste, der blev båret ind til Jørgen Leths bisættelse.
I stedet stod et kunstværk badet i gule, blå og røde nuancer – et sidste udtryk for den æstetik, der gennemsyrede hele hans liv.
Kisten, malet af den danske billedkunstner John Kørner, var både et kunstværk og en fortælling.
Den gule farve vækkede straks mindet om Leths mange år som kommentator ved Tour de France, mens de øvrige farver og malede motiver af cykler og navnet 'Jørgen' vidnede om en mand, der så verden i billeder og poesi.
Det skriver BILLED BLADET
Live bisættelse
I videooptagelser fra bisættelsen ses der blomster, der ligger tæt omkring kisten alle i vilde farver, som et sidste nik, til den kunstneriske frihed, Leth altid hyldede.
John Kørner, der gennem årene har arbejdet tæt med Jørgen Leth, beskrev i en tidligere dokumentar deres forhold, som et møde mellem to kunstnere med samme blik for det uperfekte.
“Vi havde en fælles forståelse for rytme, farve og sprog,” har han udtalt.
For mange fremmødte, blev synet af den gule kiste et stærkt øjeblik. Ikke kun som et farvel til en kunstner, men som en hyldest til et liv, der insisterede på skønhed, på detaljen og på at se verden gennem poesiens linse.
Jørgen Leth, døde den 29. september, 88 år gammel, efter kort tids sygdom. Han efterlader sig et rigt livsværk og et sidste farvel, der var lige så levende, som han selv var.
Se familiens minde herunder: