Kendte
Frederik Haun om rollen som far: ‘Ingenting kunne helt forberede os på det’
Morten og Frederik er blevet forældre til to små piger. Derfor er livet nu markant anderledes, end det var for blot seks uger siden. Det sætter Frederik Haun nu ord på.
Den 27 september blev Morten og Frederik forældre til tvillingepigerne Emma og Nora.
Rejsen mod den store drøm om at blive forældre var lang – og den var langt fra nem. Morten og Frederik har åbent delt rejsen, som faktisk startede i USA. Parret har nemlig fået hjælp af Nanna, som har båret pigerne, der er blevet til ved hjælp af donoræg. Dermed har Nanna fungeret som graviditetsvært. Morten og Frederik er begge biologisk far til en tvilling hver – men som de selv beskriver, så betyder det intet – for de er begge to far til begge piger.
Når man bliver forældre, ændrer hele tilværelsen sig – for nogle endda rigtig meget.
Dette er ingen undtagelse for Morten og Frederik, som nu sætter et par ord på den store omvæltning.
I et opslag på Instagram deler Frederik Haun et opslag, her skriver han blandt andet:
“At blive forældre til tvillinger har været en kæmpe omvæltning – på alle måder. Vi har godt vidst, at vores liv ville ændre sig drastisk, men ingenting kunne helt forberede os på, hvordan det føles at stå med ikke bare én, men to små piger i armene. Pigerne er kun lidt over seks uger gamle, men de har allerede ændret vores verden fuldstændigt. Vi er to fædre, som er vant til at kunne have styr på tingene og planlægge vores dage, men de sidste seks uger har været vanvittige – fyldt med uanede mængder af kærlighed og et hav af nye udfordringer,” lyder det ærligt fra Frederik Haun.
Han beskriver også, at hverdagen er blevet en ‘balance-akt’, hvor der hele tiden jongleres mellem bleer, flasker, gylp, rent tøj – og måske lidt søvn.
“Det er en daglig rutine, som aldrig helt bliver rutine, for vi bliver hele tiden udfordret og overrasket på måder, vi aldrig havde forestillet os. Samtidig er der så mange ting, vi skal lære om os selv og hinanden. Vi bliver udfordret af ikke bare at skulle finde ud af, hvordan vi hver især fungerer i rollen som forældre, men også hvordan vi kan støtte hinanden i at være det bedste team for pigerne og samtidig være kærester,” skriver Frederik Haun.
Han beskriver også, at de efterhånden har lært særligt én ting: at tage tingene som de kommer.
Du kan se hele Frederiks opslag herunder:
Kendte
Efter skilsmissen ønskede Mette Blomsterberg at finde ro: Livet tog en uventet drejning
Det sætter hun nu ord på i et interview.
Efter en turbulent tid med skilsmisse og farvel til sit elskede hus, havde Mette Blomsterberg besluttet sig for at finde ro.
Men livet tog en uventet drejning.
Det kom noget uventet og da Mette mindst havde forestillet sig det, da hun mødte Jack – en mand, hun egentlig havde kendt i årevis gennem sit arbejde med hans far, tv-håndværkeren Flemming Leth.
Det var først efter, at begge var blevet skilt, at gnisten opstod.
Lige dét hun havde brug for
Et enkelt møde med en kop kaffe og en gåtur blev startskuddet til en romance, der har ændret Mette Blomsterbergs liv.
”Med Jack kunne jeg pludselig mærke noget, jeg ikke vidste, at jeg havde brug for. Mine skuldre røg bare ned, når jeg var sammen med ham,” fortæller hun i et interview med ALT for damerne.
I dag har de to været kærester i et par år og er flyttet sammen i Mette Blomsterbergs hus i Ålsgårde.
Huset, som hun selv designede og hvor hendes døtre er vokset op, var ellers sat til salg efter skilsmissen.
Men boligmarkedet viste sig ikke at være med hende, og det var Jack, der foreslog, at de flyttede tilbage.
Efter en grundig samtale besluttede de sig for at give huset endnu en chance som deres fælles hjem.
Selvom huset igen danner rammen om Mette Blomsterbergs liv, er hun klar over, at det ikke nødvendigvis er deres sidste hjem.
”Vi elsker huset, men det er det, der er inde i et hus, der tæller. Hvis Jack og jeg kan falde i søvn i hinandens arme, så er det lige meget, hvor vi bor,” forklarer hun.
Kendte
Kommer bag på mange: Så meget har Linse Kessler at leve for om dagen
Dronningen af Bryggen må leve sparsomt.
Linse Kessler, kendt som Danmarks dronning fra ‘Familien fra Bryggen’, deler nu et overraskende og hudløst ærligt indblik i sin økonomiske situation.
Det skriver SE & HØR.
I et nyt afsnit af programmet ‘Til middag hos’ fortæller Linse, at hendes hverdag i dag er langt fra den luksus, mange måske forbinder med hende.
Fra overflod til budgetter
I mange år levede Linse et liv i overflod. Med store indtægter fra både tv-programmer og mindre “pæne” midler tidligere i livet, var hun kendt for sin gavmildhed. Linse har aldrig været typen, der brugte penge på dyre mærkevarer eller overdådig luksus – hun har i stedet investeret i dem, hun holder af. Venner og familie har ofte nydt godt af hendes rundhåndede natur.
Men nu er hverdagen vendt på hovedet. Tv-jobbene er væk, og Linse står pludselig i en situation, hvor hver krone tæller.
“Jeg har altid haft masser af penge. Jeg var hende med de store lommer,” fortæller hun med et smil, men bag ordene ligger en alvorlig erkendelse.
Et nyt liv med stramme rammer
Med hjælp fra sin revisor har Linse nu skabt et stramt budget, der giver hende 161 kroner om dagen til alt fra mad til fornøjelser.
Hun afslører i programmet, at hun har fyldt køkkenskabene med dåsemad og griner lidt af, at hun heldigvis ikke er svær at fodre billigt.
Under middagen med Gorm Wisweh, Sikandar Siddique og Sille Nimholm bliver hendes ærlige udmelding mødt med chok og eftertanke.
“Det er en stor omvæltning, men jeg lærer at klare mig. Man skal bare være lidt kreativ,” siger Linse og viser, at selv i en udfordrende tid formår hun at holde humøret oppe.
Kendte
Linse Kessler med chokerende indrømmelse: Var ‘psykopat’
Linse Kessler er som altid meget ærlig, og det får man at mærke under “Til middag hos” hvor hun er vært.
I aftenens afsnit af ‘Til middag’ hos åbner Linse Kessler op om sin fortid, mens hun er vært for gæsterne Gorm Wisweh, Sille Nimholm og Sikandar Siddique.
Middagen byder på både mad og ærlige fortællinger, hvor Linse deler refleksioner over sine tidligere valg og den forvandling, hun har gennemgået.
Det skriver HER & NU.
Indrømmer at have været psykopat
Under samtalen fortæller Linse om et møde med en psykiater, der gav hende en opsigtsvækkende vurdering af hendes tidligere adfærd.
Han beskrev, hvordan hun i sine yngre år havde været det, man tidligere ville kalde en psykopat. “Men med alderen er du kommet over grænsen,” forklarede psykiateren.
Linse tager dog den opsigtsvækkende udtalelse med et glimt i øjet og reflekterer over, hvordan hun selv ser sin fortid.
Hun indrømmer, at hendes tankegang dengang var anderledes og måske en smule ‘kuk kuk,’ som hun selv kalder det.
Hun tilføjer dog, at hun i dag er et helt andet sted i livet.
“Jeg er stadig lidt kuk kuk, men på en federe måde. Jeg sidder ikke i fængsel længere, og det er ikke bare, fordi jeg er blevet bedre til at skjule det – jeg er sød nu,” siger hun med et smil.
I programmet får seerne ikke kun et indblik i Linses liv, men også en chance for at opleve hendes humoristiske og ærlige tilgang til de udfordringer, hun har mødt.
Det er tydeligt, at hun ser tilbage på sin fortid med både selvironi og et ønske om at vise, hvor langt hun er kommet.
Afsnittet af ‘Til middag’ hos kan ses på Viaplay eller TV3, hvor Linse Kessler byder indenfor til en aften fyldt med både latter og livserfaring.
Kendte
Dårligt nyt til Søren Østergaard: Har fået første advarsel
Søren Østergaard er rendt ind i problemer.
Den 67-årige skuespiller og entertainer Søren Østergaard er blevet et velkendt ansigt i Danmark, ikke mindst som manden bag de ikoniske og humoristiske karakterer i Zirkus Nemo. Gennem årene har han leveret underholdning i verdensklasse, men bag kulisserne kæmper cirkusset nu med alvorlige økonomiske problemer.
Den økonomiske situation for Zirkus Nemo har taget en bekymrende drejning, da Skattestyrelsen for nylig har gjort udlæg i en af cirkussets lastbiler som sikkerhed for en gæld på 1,1 millioner kroner. Tingbogen bekræfter, at dette er en første advarsel fra myndighederne, som kræver betaling for det udestående beløb.
Det skriver Ekstra Bladet.
Årsrapporten for Zirkus Nemo ApS viser, at selskabet står med en samlet gæld på over seks millioner kroner. Af dette beløb udgør 2,2 millioner kroner langfristede gældsforpligtelser, mens de resterende 3,8 millioner kroner er kortfristet gæld til kreditorer, kunder og leverandører. Hvor meget af denne gæld der specifikt er skyldig til staten, fremgår dog ikke.
Coronarestriktionerne har haft stor betydning
I årsregnskabet forklarer Søren Østergaard, at de økonomiske vanskeligheder er en konsekvens af eftervirkningerne fra coronapandemien, der lukkede landet ned og satte en stopper for underholdningsbranchen i lange perioder.
“Coronarestriktionerne har haft en betydelig påvirkning på vores cirkusaktivitet og økonomi,” lyder det fra Søren Østergaard i regnskabet. Pandemien har efterladt varige spor, som Zirkus Nemo stadig arbejder på at overvinde.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Søren Østergaard om den seneste udvikling, men han er endnu ikke vendt tilbage. Trods den økonomiske udfordring fortsætter Zirkus Nemo med at levere forestillinger og underholdning til danskerne.
Selvom situationen ser svær ud, har Søren Østergaard tidligere vist, at han ikke giver op uden kamp. Med sit kreative talent og trofaste publikum er der håb for, at Zirkus Nemo kan komme styrket ud på den anden side af krisen.
Kendte
Frederik Fetterlein dømt: Her er straffen
Nu er dommen afsagt.
Frederik Fetterlein, tidligere tennisstjerne og kendt realityprofil, har haft sit livs op- og nedture, men denne gang er han havnet i en situation, der har bragt ham i direkte konflikt med loven.
Det skriver B.T.
På kant med loven
Den 54-årige er blevet tiltalt for hæleri efter at have købt et stjålet armbånd via Den Blå Avis.
Fetterlein har tidligere forklaret, at han ofte handler på platformen og ikke fandt noget mistænkeligt ved købet af armbåndet.
“Jeg køber mange ting fra Den Blå Avis. Men jeg fandt så ud af, at armbåndet var stjålet, hvilket overraskede mig meget,” forklarede han forud for retssagen.
Anklagerne blev dog alligevel taget alvorligt, og sagen blev behandlet ved Københavns Byret.
Hammeren er faldet
I dag faldt dommen, og Frederik Fetterlein blev idømt 14 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år.
Derudover blev han pålagt at betale sagens omkostninger. Dommen markerer afslutningen på en sag, der har sat fokus på risikoen ved at handle på platforme som Den Blå Avis uden at kende varernes oprindelse.
Sagen begyndte, da politiet sporede det stjålne armbånd tilbage til Fetterlein, som har hævdet, at han ikke var klar over dets baggrund.
Alligevel vurderede retten, at hans handlinger kvalificerede til hæleri, og dommen vælger Frederik at tage i mod, og dermed ikke at anke.
Strafferammen for hæleri – Hvad siger paragrafferne?
Ifølge Straffeloven § 290, stk. 1, 2 og 3, er hæleri en alvorlig lovovertrædelse, der kan føre til både bøde og fængsel i op til 1 år og 6 måneder.
Det omfatter enhver, der bevidst modtager eller hjælper med at skaffe udbytte fra en strafbar handling, eller som på anden vis forsøger at skjule, opbevare eller videreformidle dette udbytte.
I særligt grove tilfælde, hvor hæleriet har en professionel eller systematisk karakter, eller hvor den økonomiske vinding er betydelig, kan straffen stige til op til 6 års fængsel.
Der er dog undtagelser til bestemmelsen.
Modtagelse af midler til sædvanligt underhold fra familiemedlemmer eller samlever, eller som betaling for almindelige varer og tjenester, falder uden for straffelovens rammer for hæleri.
Disse regler understreger alvoren i Frederik Fetterleins situation og viser, hvor vigtigt det er at sikre sig varers oprindelse, når man handler privat.
Kendte
Annette Heick og Jesper Vollmer traf stor beslutning: Nu er de i tvivl
Nu er Annette og Jesper kommet i tvivl.
Tidligere i år kunne Annette Heick og Jesper Vollmer dele en stor nyhed.
De kunne fortælle, at deres hjem i Holte, var blevet sat til salg.
“Få huse har fået så meget kærlighed som vores. Vi elsker hvert eneste lille hjørne af dette pragtfulde sted, og venner og familie tager sig til hovedet og spørger: hvorfor i alverden vil I væk?,” skrev Annette Heick dengang til en video på Instagram, hvor hun delte et glimt af huset.
Familien har boet i huset siden 2018, og satte så huset til salg, fordi tanken var, at der var et nyt hus, som ventede på en kærlig hånd.
Men nu er Annette Heick og Jesper Vollmer kommet i tvivl. Det fortæller de i et interview med Newsner.
Er kommet i tvivl
“Det er så åndssvagt. Vi er simpelthen bare i tvivl. Vi er pissemeget i tvivl. Vi har simpelthen svært ved at finde noget andet, for vi bor jo rigtig godt, så det var jo bare for at gøre noget andet,” lyder det fra Annette Heick.
Det har nemlig ikke været helt nemt, for Annette og Jesper at finde et nyt hus, som de har lyst til at bo i.
“Så er det jo dumt. Så skal man jo blive boende. Jeg kan sgu ikke helt finde ud af det. Du kan høre, jeg væver rundt, men Jesper og jeg er meget enige,” uddyber Annette Heick.
Det er ikke kun Annette og Jesper, som har haft gang i et (eventuelt) nyt kapitel på boligfronten.
Også Annettes forældre, Keld og Hilda Heick, satte i starten af året deres hjem til salg. Det blev også solgt og nu har dansktopduoen fundet en ny bolig, som skal danne rammen for deres hjem. Dog har den haft brug for en kærlig hånd, så der var lige en omgang med renovering, inden de kunne flytte ind.
Kendte
Karsten Ree afviser blankt: Det betød ingenting i forholdet med Janni
Nu understreger Karsten Ree, at det absolut ingen betydning havde.
Janni og Karsten nåede at danne par i 11 år. Ni af dem var som ægtefolk, efter de blev gift i 2015.
I august kom det frem, at de skulle skilles – og herefter begyndte den helt store snebold at rulle. Det er nemlig langt fra foregået i fred og ro. Det er faktisk kommet så langt, at Janni og Karsten har politianmeldt hinanden.
Janni har anmeldt Karsten for fysisk, psykisk og økonomisk vold, mens hun selv er blevet anmeldt for afpresning.
Skilsmissen har trukket den ene overskrift efter den anden, og mens Janni har delt gavmildt ud af detaljerne, har Karsten holdt sig mere tilbage.
Der er dog andre emner, som milliardæren gerne snakker om, eksempelvis biler og fart.
I et nyligt interview med Youtuberen Joachim Stender afslørede rigmanden Karsten Ree nogle overraskende holdninger.
I en 40 minutter lang video fra kanalen GranTurismo Cars deler de to herrer deres syn på dyre biler og livet som bilentusiast.
Snakken, der ellers startede med en forsinket aftale på grund af en glemt aftale med politiet, tog på et tidspunkt en uventet drejning.
Undervejs i interviewet blev der nemlig ikke kun talt om biler, men også om kvinder – og specifikt om kvindelige politibetjente og bryststørrelser.
Afviser blankt
Det hele startede med, at Joachim Stender åbenhjertigt fortalte, at han engang havde datet en pige på universitetet udelukkende på grund af størrelsen på hendes bryster.
Den indrømmelse fik ham hurtigt til at spørge Karsten Ree, om noget lignende havde været tilfældet i hans forhold til Janni Ree.
Men Karsten Ree svarede kontant nej.
Rigmanden afviste altså fuldstændigt, at Jannis ‘forlygter’, som Joachim formulerede det, skulle have haft nogen indflydelse på deres forhold.
Selvom Karsten Ree var hurtig til at slå fast, at hans forhold til Janni ikke var baseret på det ydre, er der alligevel blevet talt om hendes bryststørrelse før.
Janni Ree har tidligere nævnt, at hun gerne ville have sine bryster formindsket.
Den idé var Karsten dog ikke begejstret for:
“Karsten vil helst ikke have, jeg tager dem ud, men det skal han jo ikke bestemme. Han synes, de har en perfekt størrelse og er flotte”, lød det dengang fra Janni Ree ifølge SE&HØR.
Kendte
Simon Kvamm reagerer kraftigt: “Sig mig, er det 1. april?”
Er du enig med Simon Kvamm?
Simon Kvamm, kendt som forsanger i ‘Nephew’ og medlem af ‘De Eneste To’ og ‘Hugorm’, er ikke blot en dedikeret musiker, men også en passioneret fodboldfan.
Det skriver BILLED-BLADET.
Specielt Silkeborg IF, hjembyens stolthed, har en særlig plads i hans hjerte.
Derfor er nyheden om, at klubben er blevet solgt til amerikanske ejere, blevet mødt med stor forundring og frustration hos musikeren.
Silkeborg IF, som blev grundlagt i 1917, har længe været en traditionsrig del af dansk fodbold. For Simon Kvamm, der er født og opvokset i Silkeborg, repræsenterer klubben meget mere end bare en fodboldforening – den er en del af byens sjæl.
Derfor har rygterne om et salg til USA, som nu er blevet bekræftet, ikke været lette at sluge for musikeren.
På sin Instagram-profil har Simon Kvamm delt sin umiddelbare reaktion på nyheden.
Han udtrykker sin forargelse over salget og undrer sig over, hvordan det overhovedet kunne ske.
“Sig mig, er det 1. april? Er det Herning? Vores hæderkronede forening fra 1917 skal simpelthen sælges… til USA!!!” skriver han og illustrerer sin frustration med en eksploderende smiley.
Se opslaget nedenfor:
(Artiklen forsætter)
Der er ingen tvivl om, at Silkeborg IF betyder meget for Simon Kvamm, og nyheden har ikke kun skabt røre blandt klubbens fans, men også i hele byen.
For mange lokale er det svært at acceptere tanken om, at den traditionsrige klub nu er på udenlandske hænder.
Mens de nye ejere endnu ikke har fremlagt deres konkrete planer for klubben, er det klart, at mange, inklusive Simon Kvamm, har svært ved at forstå beslutningen og frygter, hvad det kan betyde for klubbens fremtid.
Fans som Kvamm håber dog stadig, at klubbens værdier og lokale rødder kan bevares, selv under amerikansk ejerskab.
Kendte
Hvem skal modtage Danmarks ældste og mest prestigefyldte pris? Her er de nominerede
Hvem mener du fortjener prisen?
Teaterverdenen står i spænding, da seks dygtige kunstnere er blevet nomineret til Danmarks ældste teaterpris, Teaterpokalen. Prisen, der har været uddelt siden 1933 af Foreningen Danske Teaterjournalister, hædrer hvert år en kunstner, der har gjort en særlig indsats på de danske teaterscener.
Det skriver BILLED-BLADET.
Tidligere modtagere inkluderer legendariske navne som Lone Hertz, Ove Sprogøe, Lars Mikkelsen og Tammi Øst.
I år er feltet af nominerede lige så imponerende og repræsenterer både skuespil, scenografi og koreografi.
Årets nominerede:
- Iben Hjejle for sine roller i Lægen på Folketeatret og Hvem er bange for Virginia Woolf? på Teatret ved Sorte Hest.
- Bodil Jørgensen for sine optrædener i Frøken Jensens Kogebog på Randers Teater og Indenfor murene på Det Kongelige Teater.
- Benjamin Kitter for hovedrollen i Cyrano de Bergerac på Odense Teater.
- Malene Melsen for sine præstationer i Gengangere på både Husets Teater og Odense Teater.
- Benjamin la Cour, der har stået bag scenografien til musicalen Wicked på Fredericia Musicalteater.
- Sebastian Kloborg, koreograf og danser i Et drømmespil på Det Kongelige Teater.
Med prisen følger ikke kun æren, men også en pengepræmie på 50.000 kroner samt en smukt udført sølvskål, designet af sølvsmeden Manuel Sjødahl.
Prisoverrækkelsen finder sted på Folketeatret den 2. december, hvor spændingen bliver udløst, og en af de nominerede får lov til at træde i fodsporene på nogle af Danmarks største teaterlegender.
Der er ingen tvivl om, at konkurrencen er hård, og alle nominerede har markeret sig stærkt på årets teaterscene.
Hvem der løber med den eftertragtede pokal, vil kun tiden vise.
Kendte
‘Vild med dans’-vært skal nå vildt mål: Ellers må han ikke komme hjem til jul
Martin Johannes Larsen er igen i år klar til at sprede julestemning og hjælpe udsatte børnefamilier med sin Julepatrulje. I november og december måned bruger han for fjerde år i træk sine kanaler til at samle ind til Røde Kors’ julehjælp til økonomisk trængte familier.
“Jeg elsker julen. Som i ELSKER med store bogstaver. Jeg forbinder så mange gode minder med juletiden hjemme hos mine forældre, og glæder mig nærmest hele året til, at det bliver jul igen,” siger Martin Johannes Larsen, komiker, podcastvært og tv-vært på programmerne ‘Vild med dans‘ og ‘Forræder‘.
Det oplyser Røde Kors i en pressemeddelelse.
Udover at være TV-vært har Martin Johannes Larsen også en stor følgerskare på sin Instagram-profil. Dem underholder han alle søndage i advent, hvor han inviterer en kendt gæst med i en liveudsendelse med spændende præmier på højkant. Samtidig opfordrer han sine følgere til at støtte Røde Kors’ julehjælp til sårbare familier.
For en stor følgerskare på sociale medier forpligter, mener Martin Johannes Larsen:
“Jeg føler et ansvar, i og med at jeg har opbygget en stor profil og et talerør på de sociale medier. Jeg har gennem årene opbygget et netværk af gode mennesker, som mere end gerne vil hjælpe mig med at samle ind til julehjælpen. At kunne skabe noget så hyggeligt som Julepatruljen, hvor vi samtidig samler penge ind til julehjælp – det er ren win-win,” siger han.
Håber på over en halv million kroner
For Martin Johannes Larsen er julen indbegrebet af traditioner og gode minder med sin familie:
“Jeg forestiller mig lidt, at hvis man så min børne- og -ungdomsjul udefra, så ville det være sådan lidt a la *Jul på Slottet*. Og så er min all-time favorit nisse jo Pyrus. Gud, hvor har jeg sunget mange af hans sange foran spejlet,” siger han.
Martin Johannes Larsen håber på stor opbakning i år, hvor målet er at indsamle over en halv million kroner til Røde Kors’ julehjælp. Og han har lavet en aftale med sin kone, Sara-Lisa Schuster-Rossel, om, at han ikke må komme hjem til jul, før han når det mål.
“Jeg vil opfordre alle i hele Kongeriget til at følge med i min Julepatrulje i år. Mest af alt fordi, at vi skal have samlet over en halv million kroner ind i år, og ellers må jeg ikke komme hjem til jul, hvilket jeg rigtigt gerne vil!” lyder det fra Martin Johannes Larsen, som lover sjove og skøre indslag hele december.
Gør dig klar til en julemåned fyldt med hygge, adventsliveshows med fede præmier og kendte gæster – og vigtigst af alt, muligheden for at give lidt ekstra til dem, der har brug for det. Følg med på Martin Johannes Larsens Instagram og vær en del af årets mest hjertevarme juleprojekt.
-
Sport3 uger siden
Håndbold-legenden Morten Stig Christensen er pludselig gået bort: Her er dødsårsagen
-
De kongelige3 uger siden
For første gang: Nu udtaler kronprins Haakon sig om Marius
-
Kendte3 uger siden
Pusle Helmuth afslører: Sådan var hendes forhold til Dirch Passer
-
Kendte2 uger siden
Karsten Ree viser helt ny side: Skifter dyre biler ud med ny foretrukken bil
-
Musik2 uger siden
Trist besked: Musik-legende er gået bort
-
Film / TV3 uger siden
Efter chokerende melding om at trække sig fra ‘Vild med dans’: Nu reagerer Mads Vad
-
Kendte2 uger siden
Caroline Flemming og Nicklas Bendtners først date: Der er noget der ikke stemmer
-
Kendte2 uger siden
Rørende øjeblikke ved Ulf Pilgaards bisættelse: Dette var familiens sidste ønske
-
De kongelige2 uger siden
Har du også undret dig? Derfor sætter kronprinsessen altid sit hår op
-
De kongelige2 uger siden
Tårerne fik frit løb: Dronning Mary dybt berørt
-
Kendte3 uger siden
Lene Beier har fået nok: Nu forklarer hun sig en gang for alle
-
De kongelige3 uger siden
Slog gnister i starten: Derfor kunne dronning Camilla ikke lide Kate Middleton
-
Sport2 uger siden
Mathias Gidsel i sorg: Nu sætter han ord på det store tab
-
De kongelige2 uger siden
Chokmelding om kongehus: Skal i afvænning
-
Kendte2 uger siden
Karsten Ree bekræfter ny kæreste: Nu reagerer Janni