Følg os her

Kendte

Geggo og Cengiz afslører knas i forholdet: Hjælp fra parterapeut

Udgivet

d.

Linse Geggo Pf

Nu sætter parret ord på de udfordringer de oplever i deres forhold.

Der er masser af ærlige indrømmelser på bordet, når Stephanie “Geggo” og Cengiz Salvarli inviterer lytterne med ind i deres parforhold i deres podcast Geggo og Cengiz – Helt ærligt.

Denne gang har parret besøg af parterapeut og sexolog Amanda Lagoni, som hjælper dem med at sætte ord på de udfordringer, de oplever i hverdagen.

LÆS OGSÅ  Deler stor nyhed: DR-darling er blevet gift

Sådan skriver HER & NU.

For selvom kærligheden stadig blomstrer, er der visse ting, der kan sætte parrets tålmodighed på prøve. Stephanie lægger ikke skjul på, at småting kan irritere hende – som når Cengiz’ telefon vælter, eller han vælger en bestemt jakke, der larmer under optagelserne. Men det er ikke kun de små irritationer, der fylder.

”Han snakker ikke lige så meget som mig, og det har været et reelt problem i vores forhold,” fortæller hun i podcasten.

Parterapeuten Amanda Lagoni forklarer, at dette er en klassisk udfordring i mange forhold, hvor den ene part har et større behov for samtale end den anden. Hun understreger, at kommunikation handler om at føle sig set og hørt, og hvis den ene part ikke får respons, kan det skabe en følelse af at være overset.

”Hvis der ikke er nogen aktiv tilbagemelding i en samtale, kan det i værste fald ramme et sår, der hedder: ’Jeg er ikke vigtig for dig,’” forklarer hun.

Både Stephanie og Cengiz anerkender, at deres forskellige behov for samtale har givet udfordringer, men med professionel vejledning forsøger de at finde en balance.

Podcastafsnittet byder ikke kun på ærlige refleksioner om deres eget forhold, men også på gode råd til lyttere, der står over for lignende udfordringer i deres egne parforhold.

Annonce