Kendte
Har fundet kærligheden igen: Kåre Quist deler romantisk video
Der er opstået sød musik hos nyhedsvært Kåre Quist.
En video delt af Vibeke Lentz, som mange kender fra både modelbranchen og hendes kreative arbejde som fotograf og forfatter, har nu vakt opsigt.
Videoen som er delt på Instagram, viser de to sammen i en stemning, der ikke efterlader meget rum for tvivl om relationens karakter. De går hånd i hånd og udveksler kys i det gode vejr, og billedmaterialet taler i høj grad for sig selv. Til klippet har hun blot skrevet: "Enough said,".
Den samme video er også lagt op på Kåre Quists egen profil.
Kåre Quist har tidligere været gift med Tine Røgind. Ægteskabet varede i en årrække og endte i 2022 efter mere end et årti sammen. Siden skilsmissen har hans privatliv flere gange været omtalt, blandt andet i forbindelse med relationer til både Christina Odorico og Pernille Nygaard.
For omkring et år siden blev han desuden set offentligt med en anden kvinde, men der har ikke været nogen klar melding om, hvordan det forhold sluttede.
Med den nye video tyder meget dog på, at han nu er videre og har fundet sammen med Vibeke Lentz. Hun har tidligere dannet par med politikeren Dan Jørgensen, men i 2024 stod det klart, at de to ikke længere var sammen. I den forbindelse fortalte hun, at hun havde indledt et forhold til en gammel ven.
Sådan skriver SE & HØR om Vibeke Lentz tidligerer forhold.
Herunder kan du se opslaget:

