Følg os her

Kendte

Holder sig ikke tilbage: Udbetaler stort millionbeløb

Udgivet

d.

Søren Raasted Lne Nystrøm
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Det seneste år har været særdeles indbringende for Søren Rasted og Lene Nystrøm.

De gik hver til sit som ægtefolk i 2017, men når det kommer til karrieren, har Lene Nystrøm og Søren Rasted stadig masser af fælles rytme.

LÆS OGSÅ  Efter Jens Werners alt for tidlige bortgang: I dag siger familien farvel

Det tidligere ægtepar, der sammen var med til at definere 90’ernes popscene med Aqua, har i år ramt en finansiel guldåre. Ifølge deres seneste regnskab for det fælles holdingselskab SL HOLDING AF 28.04.2004 ApS, har de haft et rekordoverskud på imponerende 11,8 millioner kroner i 2024 – en markant opjustering fra sidste års 3,8 millioner.

Det skriver SE & HØR.

Det flotte resultat skyldes i høj grad fremgang i deres to datterselskaber, Vandforsyningen og Waterworks ApS, som de ejer i samarbejde med bandets ikoniske brummer, René Dif. Musikbranchen har endnu en gang vist sig at være en lukrativ forretning for de tre Aqua-stjerner.

Skovler ind

Selvom det fælles firma blot har tre ansatte – som tilsammen har fået en løn på 1,5 millioner kroner – så har Lene og Søren i den grad også husket at forkæle sig selv. Der er nemlig trukket et udbytte på 12 millioner kroner, hvilket svarer til stort set hele overskuddet.

Men der er ingen grund til bekymring for fremtiden. Der står stadig solide fem millioner kroner tilbage i selskabets kasse – en pæn buffer, hvis regnen en dag stopper med at falde af sig selv.

Selvom kærligheden er historie, er der ingen tvivl om, at det professionelle makkerskab mellem de to popstjerner stadig fungerer som en velsmurt hitmaskine – både på scenen og i regnskabet.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce