Kendte
Hun mistede det dyrebareste: Sådan kæmper Lone Hertz sig igennem sorgen

Når sorgen banker på, er der ingen vej udenom.
For skuespillerinde Lone Hertz har det seneste år været præget af et dybt personligt tab – hendes højtelskede søn, Tomas, gik bort i februar 2024 i en alder af 58 år.
Sorgen har sat sine tydelige spor, men det har også været vigtigt for den 86-årige teaterlegende at holde fast i det, der giver mening.
Ved Skuespillerforeningens traditionsrige sammenkomst dukkede Lone Hertz op med smil og varme, og blandt sine kollegaer kunne hun mærke, hvordan energien vender tilbage:
– Nu er vi sammen med kollegaer, og det er jo altid meget opløftende. Det er vitaminpiller!, fortalte hun til BILLED-BLADET.
Men bag smilet gemmer sig et stort savn. Tomas var handicappet, men også en mand med en særlig begavelse og nysgerrighed på livet.
Han læste filosofi, diskuterede Søren Kierkegaard og deltog i forelæsninger på Folkeuniversitetet – og han var sin mors stolthed.
Smertefuld sorg
Lone Hertz kæmpede med stress efter tabet.
Sorgen blev fysisk – hun begyndte blandt andet at tabe håret. Men i dag er hun stille og roligt på vej tilbage til sig selv, og det er særligt én ting, der holder hende oppe: Hun rejser stadig rundt i landet med den film, hun og Tomas lavede i 1980.
"Jeg tager stadig ud med min film om Tomas, fordi jeg gerne vil gøre opmærksom på, hvordan handicapverdenen ikke eksisterer for andre end for handicapverdenen", sagde hun.
For Lone Hertz handler det om at finde ro, men også at bruge stemmen – for Tomas, og for alle dem, der ikke bliver hørt.