Følg os her

Kendte

Jakob Kjeldbjreg åbner op: Frygtede at det ville ske under optagelser

Udgivet

d.

Jakob Kjeldbjerg
Foto: Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix

Han er kendt som den hårde og kompromisløse vært, der styrer slagets gang i Robinson Ekspeditionen. Men bag det skarpe blik og de kontante ordrer gemmer der sig en mere følsom side af Jakob Kjeldbjerg – en side, hvor familielivet og især mindet om hans far fylder mere, end man skulle tro.

Da Jakob Kjeldbjerg for år tilbage stod i Malaysia og optog tv til de mange seere, kæmpede hans far hjemme i Danmark mod Parkinsons sygdom. Det var en tid, der satte sine spor hos ekspeditionslederen, som indrømmer, at han hele tiden bar på en tung bekymring.

LÆS OGSÅ  Blodigt klip fra Robinson Ekspeditionen: Mistede han lige sin finger?

“Min far er død for et par år siden, og noget af det værste for mig, det var jo i virkeligheden, at han skulle gå bort, mens jeg var midt i ‘Robinson Ekspeditionen’,” fortæller han i SE og HØR-podcasten Sladderministeriet.

Frygten blev aldrig til virkelighed

Heldigvis nåede han hjem, da det skete. Faderen døde i Europa, og Jakob fløj direkte fra Frankrig til Danmark for at være til stede. Alligevel sidder tanken stadig dybt i ham – frygten for at miste, mens han befandt sig 10.000 kilometer væk på en tropeø.

Han lægger ikke skjul på, at det ville have været ubærligt, hvis hans værste frygt var blevet til virkelighed. “Det ville have været et mareridt. Jeg kunne slet ikke overskue det,” siger han ærligt.

Sorgen og frygten har gjort indtryk, og selv om han igen er aktuel i den nye sæson af “Robinson”, er det erfaringer, der følger ham – også når kameraerne er slukket.

Privat har Jakob Kjeldbjerg siden 2006 boet i Sydfrankrig med sin hustru Christine. Her har de skabt sig en tilværelse i en lille bjerglandsby omgivet af vinmarker, frugt og grøntsager. Han nyder anonymiteten i det franske, hvor ingen genkender ham, i skarp kontrast til Danmark, hvor fans gerne stopper ham for selfies og en snak.

Når optagelserne er slut, finder han ro i poolen. Iført snorkel og svømmebriller lader han ryggen få et hvil efter fodboldkarrieren, og i det stille vand lægger han de store bekymringer på hylden – i hvert fald for en stund.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce