Følg os her

Kendte

Janni Ree om turbulent skilsmisse: ‚Ville da helst have været venner‛

Udgivet

d.

Janni Og Karsten
Foto: Presse-fotos.dk

Nu sætter Janni Ree ord på den turbulente skilsmisse.

At Janni og Karsten skulle skilles blev offentligt kendt i august sidste år.

Allerede da skilsmissen blev offentlig, var det flere måneder siden at Janni havde bedt Karsten om skilsmisse.

Kort efter at det kom frem i medierne at Ree-parret gik hvert til sit, begyndte snebolden at rulle. Skilsmissen har været langt fra fredelig og konflikterne har stået i kø. Janni og Karsten har både fået politianmeldt hinanden og de har også mødtes i retten flere gange.

LÆS OGSÅ  Peter Frödin sætter ord på hård fortid: Var nødt til at gøre det

Senest da Karsten ønskede at få nedlagt fogedforbud mod Jannis bog ‚Evig Diva‛, som han var nævnt i.

Det gik som Karsten ønskede og bogen måtte derfor fjernes fra hylderne. Til gengæld kommer den snart igen, bare i en redigeret udgave.

Ville helst have haft et fredeligt brud

Men faktisk har Janni ikke ønsket, at de to skulle skilles i uvenskab. Det fortalte hun til alt.dk til sin bogreception tidligere på måneden.

Her fortæller Janni, at hun allerhelst havde set, at de kunne være blevet skilt i fred og fordragelighed – men sådan gik det som bekendt ikke.

„Jeg kunne måske også godt have sagt, fint nu gider jeg ikke mere. Men når min eksmand så går ud og siger, det er usandheder, så bliver jeg sur. Man skal ikke sige, det er usandheder. Jeg synes bare, det er politiet, der ikke har gjort deres arbejde ordentligt, det kan jeg være ærlig at sige,‟ lød det her fra Janni Ree, som tilføjede:

„Jeg synes da ikke, det er rart. Jeg ville da ønske, at Karsten og jeg var gået fra hinanden og så bare havde ønsket hinanden det godt og ikke skulle have den her ballade. Så kunne vi have gået hver til sit og så måske en gang imellem have mødtes og sagt hej og dav og bare være kommet videre som venner.‟

Herefter understregede Janni, at hun da helst havde set, at de bare kunne have skiltes som venner og ønsket hinanden god vind fremover.

I dag danner Janni par med Jeppe, som hun mødte i starten af sommeren sidste år, samtidig med at skilsmissen fra Karsten begyndte.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce