Kendte
Jannis jul bag tremmer: Sådan var det
Janni har tidligere holdt jul i fængslet og nu sætter hund ord på, hvordan det var at holde jul derinde.
2024 har i sandhed været et begivenhedsrigt år for Janni Ree.
Hun har været gennem en skilsmisse og hun har også fundet kærligheden igen.
I juni bad hun om skilsmisse fra Karsten Ree, som hun nåede at danne par med i elleve år. Nyheden om skilsmissen ramte landets forsider i august og kort efter blev der smidt endnu en bombe: Janni havde fået en ny kæreste.
I dag danner hun par med Jeppe Stokholm, som bor i Schweiz. Det stopper dog bestemt ikke parret og Janni har også meddelt, at hun i fremtiden formentligt flytter ind hos Jeppe.
Dog starter det forelskede par med at holde jul sammen. Det skal de med både Jannis børn og børnebørn, samt Jeppes søn. Julen skal holdes i Lalandia i Billund.
‘Ganske hyggelig’
Det er dog ikke altid, at Jannis juleaften har haft så hyggelige rammer. Der har nemlig været én juleaften, som for Forsidefruen har været markant anderledes end de andre.
I 2010 holdt hun nemlig jul bag tremmer, da hun på daværende tidspunkt var varetægtsfængslet.
Til SE & HØR fortæller hun om julen i fængslet.
“Det var en ganske hyggelig jul, da jeg sad varetægtsfængslet i Frederikssund. Jeg fik lov at komme ud I køkkenet og lave julemad til de andre,” fortæller Janni.
Janni fortæller også, at der kom en præst med gaver og at de indsatte sang sammen. Når hun husker tilbage på det i dag, husker hun aftenen som ganske hyggelig.
Dog er Janni alligevel glad for, at Lalandia i år danner rammen for familiens jul.
Vi ønsker Janni, Jeppe og resten af familien en dejlig jul!