Kendte
Jesper Skibby med ubehagelig overraskelse til Mette: “Jeg skreg”

Jesper Skibby tog en beslutning, som hans hustru Mette, bestemt ikke var glad for.
Jesper Skibby og Mette Røpke er forældre til datteren Elisabeth. Derudover er Jesper Skibby også far til datteren Nicole, som han har med sin ekskone Anne Zeuthen.
Datteren Elisabeth, som blev 18 år tidligere i år, har længe haft et stort ønske. Et ønske, som Mette gentagne gange har nægtet at indfri.
Men til sidst kunne Jesper Skibby ikke nænne at sige nej, og derfor tog han beslutningen om at indfri datterens ønske. Han lod dog være med at nævne det for Mette inden, og derfor blev hun i den grad chokeret, da hun opdagede hvad der var foregået.
Mette fortæller selv om situationen til ‘Ekstra Bladet‘, hvor hun beskriver det som ‘et bagholdsangreb’.
Hun fortæller, at da hun vågnede søndag morgen, var Jesper og datteren ikke hjemme. Det tænkte hun ikke nærmere over, men da de vender retur, begynder det hele at blive ret underligt.
Da de to kommer hjem og de alle sidder uden for i solen, undrer Mette sig over at datteren sveder og desuden nævner, at Mette ikke skal gå ind på hendes værelse.
Her bliver far og datter til sidst nødt til at gå til bekendelse. De fortæller Mette at hun skal møde sit barnebarn – og man må sige, at det ikke just var kærlighed ved første blik.
Mette er nemlig blevet ‘farmor’ til pytonslangen Kenneth.
“Og det er så en pyton, og den bliver kun større, og jeg skreg,” fortæller hun til bladet.
I otte år har Mette gentagne gange sagt nej til at få en slange ind i familiens hjem.
“Det er et bagholdsangreb. Jeg har sagt nej i otte år, fordi det eneste, jeg ikke kan tåle,” fortæller Mette til Ekstra Bladet.
Mette blev da heller ikke vildt begejstret, da hun senere skulle have kød op af fryseren. Her fandt hun nemlig også Kenneths mad, som består af mus og rotter, der altså lå i en pakke i familiens fryser.
Men trods alt, ser det dog ikke ud til, at Kenneth behøver at se sig om efter et andet hjem.
Mette har nemlig en svaghed for misrøgtede dyr og Kenneth har været udsagt for misrøgt, inden han kom til familien Skibby-Røpke.
Derfor mener Jesper Skibby også, at Mette nok skal komme til at elske sit lange barnebarn overalt på jorden.