Følg os her

Kendte

Jonas Vingegaard taler ud: Frygtede at drukne i sit eget blod

Udgivet

d.

Vingegaard Og Trine
Foto: Dorthe Jeggesen / DR

Det danske sportsår 2024 har været fyldt med triumfer, medaljer og uforglemmelige øjeblikke. En af de mest bemærkelsesværdige historier handler dog om cykelrytteren Jonas Vingegaard, der formåede at rejse sig fra et alvorligt styrt og skabe et fantastisk comeback.

Jonas Vingegaard, der tidligere har vundet Tour de France i både 2022 og 2023, måtte i sommer tage til takke med en andenplads. Men bag resultatet gemmer sig en historie, der vidner om kæmpemod og stærk vilje. Få måneder før Touren blev Jonas nemlig ramt af et voldsomt styrt under et løb, der efterlod ham med alvorlige skader og tvivl om, hvorvidt han overhovedet kunne vende tilbage til sporten.

LÆS OGSÅ  Rasmus Tantholdt med hård kritik mod chefredaktør for stort mediehus: Kalder det et overgreb

I dokumentaren ‘Sportssommeren 2024: Sekunder vi husker’, sætter både Jonas og Trine ord på det voldsomme styrt.

“Da jeg ikke kunne trække vejret de første ti sekunder, ved jeg godt, at noget er galt. Da jeg endelig kan trække vejret igen – og så hoster blod op, ved jeg godt, at den er helt gal,” fortæller Vingegaard i dokumentaren.

Derfor var der hurtigt én tanke, der kørte gennem hovedet på Jonas Vingegaard – at han skulle dø.

Frygtede indre blødninger

Han var sikker på, at han enten ville drukne i sit eget blod eller dø af indre blødninger. Heldigvis gik det som bekendt ikke så galt – selvom styrtet bestemt var alvorligt.

Trine så det hele ske på skærmen, det fortæller hun også om i dokumentaren.

”Jeg så det ske direkte på skærmen. Det var som at være fanget i et mareridt,” fortæller Trine i DR-programmet. Heldigvis Jonas og Trines datter, Frida, optaget af at lege med en veninde og så ikke derfor det voldsomme uheld.

Men for Trine fulgte en uhyggelig ventetid. Hele 30 minutter gik der, før hun hørte nyt om Jonas’ tilstand. ”Jeg købte straks flybilletter for at komme ned til ham. Jeg turde kun håbe på, at han stadig var i live og ikke havde fået alvorlige hjerneskader,” fortæller hun.

Efter styrtet blev Jonas indlagt på intensivafdelingen og gennemgik en lang og smertefuld rehabilitering. Mod alle odds var han dog tilbage på cyklen og klar til at stille op til Tour de France i juli. Selvom det denne gang blev til en andenplads, var det en triumf i sig selv, at han overhovedet kunne konkurrere.

Du kan opleve hele historien og føle med familien i DR-programmet ‘Sportssommeren 2024: Sekunder vi husker’, der er tilgængeligt på DRTV.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce