Kendte
Kåre Quist fylder 54 år til maj: Nu maner han rygterne i jorden

I en podcast sætter Kåre Quist selv ord på det og fortæller én gang for alle, hvad sandheden er.
Den 53-årige nyhedsvært Kåre Quist er kendt for sit skarpe look og veltrænede figur, men det har også sat gang i rygter.
Flere har spekuleret i, om DR-værten mon har fået lidt hjælp udefra til at bevare sit ungdommelige udseende. Botox, fillers eller andre skønhedsbehandlinger?
Nu sætter han selv tingene på plads.
I Emil Thorups podcast ‘Lang levetid’ (ifølge Alt.dk) bliver Kåre Quist konfronteret med, hvordan han ser bedre ud nu, end han gjorde for nogle år siden.
Er der en særlig hemmelighed bag hans udseende? Men her slår han fast, at rygterne ikke holder vand.
“Ikke en skid”
Ifølge Kåre Quist skyldes hans velholdte ydre hverken skønhedsindgreb eller dyre behandlinger. Han lever sundt, men bruger ikke ekstra tid foran spejlet eller på avancerede kostplaner.
“Ikke en skid. Jeg kan godt sige, at jeg er straight – natural. Jeg bruger ikke engang særlig meget tid foran spejlet,” siger han i podcasten.
Dog indrømmer han, at træning fylder en del i hans liv. For ham handler det ikke kun om udseende, men om at holde sig i form, så han kan være en aktiv far for sin søn, Carl.
Holder sig ung på sin egen måde
Selvom mange kendte får små justeringer lavet for at bevare et ungdommeligt look, holder den snart 54-årige Kåre Quist fast i den naturlige vej. Han understreger, at han hverken har fået fixet noget eller planlægger at gøre det.